Artfilmen er på vej frem i Kina

Med 1.386 milliarder mennesker er Kina verdens største filmmarked. Og takket være den voksende, købestærke middelklasse er landet yderst interessant for Vestens produktions- og distributionsselskaber. 

Derfor har Hollywood i en årrække satset på at få sine store film ud i Kina. Men noget tyder på, at begejstringen for de mere kunstneriske film også er stigende blandt kineserne. 

Da den libanesiske Cannes-vinder Kapernaum fik premiere i Kina, indtjente den over tolv millioner dollars den første weekend – kun overgået af Avengers: Endgame. Til sammenligning indtjente filmen samlet set blot 1,6 millioner dollars i USA, skriver amerikanske IndieWire. 

Også den japanske Guldpalmevinder Shoplifters klarede sig fremragende i de kinesiske biografer. Her hev den fjorten millioner dollars hjem, hvilket står i skærende kontrast til de 3,3 millioner dollars, den præsterede på det amerikanske marked. 

Vigtigere end USA
Der kunne være tale om to enlige svaler. Men der er flere indikatorer, der peger i retningen af, at Kinas filmmarked er under forandring. Og det er ikke gået europæernes næse forbi.

”For ikke-engelsksprogede film har USA altid været et lille marked. I dag er Kina en større prioritet,” udtalte Vincent Maraval, leder af salg for Wild Bunch, for nylig ifølge IndieWire. 

Også Jerome Paillard, direktør for Cannes-markedet Marché du Film, har opdaget udviklingen.

”Kina er det eneste land, hvor der er foregået en massiv forandring i de seneste fem år. Afrika bliver større, men er stadig et lille marked. I forhold til stor vækst er det klart Kina,” forklarede han på Cannes-festivalen i maj. 

Fremstormende instruktører
Internt i Kina satser man også på mindre kommercielle film med temaer, der rammer tidsånden og det sociale landskab. 

Tre af Kinas største underholdningsselskaber – Perfect Village Entertainment, Edko Films og Huaxia Film Distribution – er således gået sammen om at investere seksten millioner dollars i at skabe kinesiske artfilm. 

Projektet har fået navnet ”A.R.T. Project”, skriver ChinaFilmInsider. Det er et led i lanceringen af lavbudgetfilm, der har en høj kvalitet og er skabt af fremadstormende kinesiske instruktører. 

Men det er ikke kun nationale artfilm-produktioner, der har interesse. 

Kinas Alliance of Arthouse Cinemas, der blev etableret i 2016, importerer uafhængige udenlandske film for at distribuere dem til den brede befolkning. 

Det gør de ved at oprette biografer, der kan afspille dem. I skrivende stund er der 3.795 sale dedikeret til artfilm, hvilket er godt seks procent af det samlede antal sale, skriver IndieWire. 

”Markedet er primært blevet mættet med mainstream-genrer som romantiske melodramaer, brede komedier og actionfilm. Med den voksende succes og øgede interesse i mindre, men mere betydningsfulde film var det blot et spørgsmål om tid, før industrien responderede med en kollektiv strategi,” siger Elaine Chin, tidligere vicepræsident for Walt Disney Studios kinesiske afdeling, til China Film Insider.

På Beijings Internationale Filmfestival i 2019 fremgik det af et forum, at tilskuertallet til artfilm siden 2017 var vokset med hele 143 procent i Kina, skriver det kinesiske medie CGTN.

Kongelig affære for kedelig
Det nye store marked er ikke gået hen over hovedet på den danske filmbranche. Rikke Ennis, tidligere direktør for distributøren TrustNordisk, har stået i spidsen for Zentropas forsøg på at bevæge sig ind på markedet.

”Der er en kæmpe interesse for artfilm i Kina. Publikummet er blevet mere modent og derfor mere modtagelige over for nye film og fortællinger,” siger Rikke Ennis til Filmmagasinet Ekko og fortsætter:

”Den øgede interesse ligger formentlig i mere uddannelse. Men samfundet går også nye veje. Det er blevet mere kapitalistisk, og kineserne ved godt, at der eksisterer film uden for landets grænser, som de ikke bliver præsenteret for.”

I 2013 etablerede Zentropa en afdeling i Kina. Det har dog vist sig sværere end forventet.

”Vi forsøgte at markedsføre og distribuere En kongelig affære i Kina. Men da censurstyrelsen havde gennemgået den, fik vi besked om, at filmen var for lang og for kedelig til et kinesisk publikum,” siger Rikke Ennis.

Drageseglet
Alle premierer i Kina kræver et såkaldt dragesegl – det vil sige en godkendelse fra landets censurstyrelse. Og styrelsen er ikke kendt for at være særligt generøse.

På årets Berlinale blev Zhang Yimous One Second fjernet fra programmet kort før premieren. Censurstyrelsen skulle ifølge IndieWire have været utilfreds med filmens handling, der foregår under Kulturrevolutionen.

”Censuren er stadig det største problem. Der er visse politiske og sociale problemstillinger, man ikke kan skildre,” siger Rikke Ennis.

”Og desværre ved du aldrig, om en film kommer igennem nåleøjet. Så normalt aftaler vi forskellige økonomiske aftaler med indkøbere afhængig efter, om den kommer i biografen, på tv eller dvd.”

”Men der er ingen tvivl om, at man skal holde øje med Kina som distributør og indkøber af artfilm. Det er jo også noget gensidigt. Hvis vi skal blive med at købe deres artfilm, er det også nødt til at gå den anden vej.”