Nyhed
07. juni 2016
Niels Arden Oplev-serie på HBO Nordic
I tv-serien Mr. Robot rekrutteres det unge computergeni Elliot (Rami Malek) af en gruppe undergrundshackere, som arbejder for at få ram på de brodne kar i finansverdenen. Foto | David Giesbrecht

Niels Arden Oplev-serie på HBO Nordic

Årets Golden Globe-vinder Mr. Robot, som Niels Arden Oplev har været med til at instruere, kan ses af danske tv-seere på HBO Nordic denne sommer.

Af Lasse Ryom

Når Niels Arden Oplev sidder i instruktørstolen, plejer det at kline danskerne til tv-skærmene. 

Med publikumssucceser som Ørnen og Rejseholdet har instruktøren opnået anerkendelse som en af de fremmeste af slagsen i vores lille andedam.

Senest har han boltret sig i det amerikanske farvand, hvor han har instrueret pilotafsnittet til den prisbelønnede Mr. Robot, som nu kommer på HBO Nordic.

Mr. Robot handler om det unge computergeni Elliot Alderson (Rami Malek fra The Pacific), som arbejder i et cyber-sikkerhedsfirma om dagen, men om natten bruger al sin tid på at hacke Facebook-profiler, indbyggede kameraer i computere og personlige mails. Elliott lider af social angst og derfor har han næsten kun virtuel kontakt til omverdenen.

Den unge hacker bruger sine evner til at tage kampen op mod koncernen E-corp, som Elliott mistænker for at ødelægge verden. Ekkos anmelder er svært begejstret for serien, der da også vandt to Golden Globe-priser i år, nemlig for bedtse drama og bedste mandlige birolle (Christian Slater). 

”Serien sitrer af samme dystre, kolde æstetik som Mænd der hader kvinder, og Oplevs instruktion af første afsnit har samme mesterligt medrivende kvalitet,” skriver Samina Jakobsen og giver serien fem stjerner.

Inspireret af Kubrick
Det er ikke første gang, Niels Arden Oplev instruerer ”over there”. 

Han debuterede på amerikansk med spillefilm Dead Man Down, og han blev i 2012 hyret til at instruere tv-serien Under the Dome af selveste Steven Spielberg.

Faktisk har Mr. Robot endnu et dansk islæt på rollelisten. Stephanie Corneliussen, der også arbejder som model i Los Angeles, er nemlig at finde i en hovedrolle som den iskolde, manipulerende overklassefrue Joanna Wellick.

Serien består af ti afsnit, der stilmæssigt henter inspiration fra film som Fight Club, Taxi driver og Stanley Kubricks film. Og hovedpersonen fungerer som en kritisk kommentar til det moderne menneskes sociale interaktion.

Mr. Robot har premiere på HBO Nordic 1. juli. Det er et par uger før, at anden sæson har premiere i USA.

Trailer: Mr. Robot

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
14. sep. 2015
Mr. Robot

Mr. Robot

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten