Nyhed
12. dec. 2016
Apple vil sælge premierefilm på iTunes
Det vil måske snart være muligt at købe film som Fantastiske skabninger og hvor de findes, på iTunes mens de stadig bliver vist i biografen. Foto | Jaap Buitendijk

Apple vil sælge premierefilm på iTunes

Apple forhandler om at sælge premierefilm gennem iTunes Store og forkorte perioden mellem biografpremieren og onlinevisningen helt ned til to uger.

Af Frida Marquard

Mediegiganten Apple er i forhandlinger med amerikanske filmstudier om rettighederne til at sælge premierefilm gennem iTunes Store, mens de endnu bliver vist i biograferne.

Det skriver det amerikanske mediehus Bloomberg.

Repræsentanter for de store produktionsselskaber 21st Century Fox, Warner Bros. og Universal Pictures har alle bekræftet over for Bloomberg, at selskaberne forhandler med Apple om en eksklusiv aftale for filmdistribution.

Forhandlingerne er stadig i gang, og detaljerne er derfor stadig uklare. Men ifølge Bloomberg ønsker selskaberne at gøre premierefilm tilgængelige til streaming ned til bare to uger, efter at de har haft premiere i biograferne.

I dag tager det omkring tre måneder, før biograffilm bliver tilgængelige for salg til hjemmebiografen.

Parterne diskuterer en pris for leje af premierefilm på 25-50 dollars – svarende til 175-350 kroner. Til sammenligning koster en gennemsnitlig biografbillet i USA 8,43 dollars, altså 60 kroner.

Det er endnu uvist, hvilken betydning en aftale mellem Apple og filmselskaberne vil få for de danske forbrugere. Ingen danske selskaber deltager i forhandlingerne, men hvis der bliver indgået en aftale, vil den sandsynligvis også komme til at berøre det danske marked. 

Stagnerende billetsalg
Tiltaget er ifølge Bloomberg selskabernes forsøg på at finde nye, alternative måder at markedsføre premierefilm på uden for biograferne.

Årsagen skal findes i det stagnerede salg af biografbilletter samt det faldende dvd-salg, der presser filmselskaberne til at finde nye måder at distribuere film på.

Ifølge National Association of Theatre Owners er biografernes salg i USA og Canada faldet fra 1,4 milliarder billetter i 2006 til 1,32 milliader billetter i 2015.

Filmstudierne har tidligere presset på for at gøre nye film tilgængelige til salg til hjemmebiografen, men forhandlingerne med Apple er de hidtil mest seriøse af slagsen.

Ifølge Warner Bros.’ formand Kevin Tsujihara vil en aftale om online-salg af premierefilm kunne skabe et nyt marked for filmforbrugere og kunne mindske filmpiraters indhug i biografsalget, skriver Bloomberg.

En eksklusiv aftale om salg af biograffilm vil kunne give Apple en unik fordel på filmmarkedet. Selv om man allerede nu kan købe og leje film gennem iTunes Store, har Apple indtil nu haft svært ved for alvor at slå igennem som distributør på filmmarkedet.

Relevante artikler

26. sep. 2016
Filmenes døde periode

Filmenes døde periode

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro