Nyhed
20. jan. 2004
Animation og Jan Guillou i EKKO 21

Animation og Jan Guillou i EKKO 21

Nyt nummer af EKKO er på gaden
Af Claus Christensen
"I vores skoler lærer vi børnene, at vold altid er forkert. Det er en hyklerisk og fejlagtig pædagogik," siger den svenske bestseller-forfatter Jan Guillou i et eksklusivt interview om filmatiseringen af hans selvbiografiske roman Ondskaben.

Lektor Peter Schepelern påviser, at den generation af danske filmfolk, der brød igennem i midten af 1990'erne, har hentet afgørende inspiration fra amerikanske instruktører som Scorsese, Coppola og Cassavetes. Nu forsøger samme generation sig med engelsksprogede film, og det er en fejltagelse, mener Schepelern.

Animationsfilm er populære, og i et stort tema ser EKKO på nye tendenser og kommende film. Computerdrengene i selskabet A.Film er i fuld gang med at lave Anders Matthesens DR-radiosucces Terkel i knibe om til en 100 procent computeranimeret spillefilm. Vi bringer også en reportage fra optagelserne af Strings, en ambitiøs dansk fantasy-film med marionetdukker i alle roller.

Temaet indeholder interviews med animationsinstruktørerne Jannik Hastrup, Anders Morgenthaler, Erling Budde og den 82-årige Børge Ring, der har vundet en Oscar og arbejdet for Steven Spielberg og Pink Floyd. Jakob Stegelmann giver en introduktion til japansk animation, Flemming Kaspersen mener, at Cartoon Network er bedre end sit rygte, og filminstruktøren Jørgen Leth forklarer, hvorfor han ikke kan døje tegnefilm.

EKKO kan købes i art cinemas og i udvalgte boghandlere i København, Odense, Århus og Aalborg. Abonnement kan bestilles på tlf. 3321 4196 eller sekr@dabuf.dk.
Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro