Nyhed
19. dec. 2016
Ang Lees nye film kommer ikke i biografen
Joe Alwyn græder som soldaten Billy, der skal hædres for sin indsats i Irak-krigen. Nu kan han græde over, at Billy Lynn's Long Halftime Walk ikke kan opleves på det store lærred i Danmark. Foto | Mary Cybulski

Ang Lees nye film kommer ikke i biografen

Billy Lynn’s Long Halftime Walk er blevet et flop i USA og kommer derfor ikke i danske biografer.

Af Lauge Hendriksen

Der var lagt i kakkelovnen til endnu en storslået filmoplevelse fra den taiwanesiske mesterinstruktør Ang Lees side. Men både kritikere og publikum har vendt tommelfingeren nedad til Billy Lynn’s Long Halftime Walk.

Ifølge det finansielle medie Forbes tjente filmen i sin åbningsweekend i USA sølle 6,5 millioner kroner. Det er én af de dårligste åbninger i USA’s historie for film, der bliver vist i mere end 1.000 biografer.

Det skuffende billetsalg i USA resulterer i, at Billy Lynn’s Long Halftime Walk ikke finder vej til de danske biografer. United International Pictures, der har ansvaret for den danske distribution af filmen, bekræfter, at filmen ikke får dansk biografpremiere. Det er en beslutning, der er truffet i et samarbejde mellem den danske afdeling og UIP’s hovedkontor.

Mel Gibson løber med sejren
Filmen handler om den nittenårige Billy Lynn, som skal hædres for sin indsats i Irak-krigen under en amerikansk fodboldkamp.

I løbet af halvlegs-showet bliver der via flashbacks fortalt, hvad der virkelig skete i Irak. Det viser sig ikke at være lige så idyllisk, som det bliver fremstillet for offentligheden.

Det kan være en af årsagerne til, at publikum har vendt filmen ryggen. Den handler om de mørke sider af krig, som ikke kommer frem i medierne.

Billy Lynn’s Long Halftime Walk havde premiere nogenlunde samtidig med Mel Gibsons Hacksaw Ridge, der fokuserer på historien om en soldat, der nægter at bruge våben, men ene mand redder 75 soldaterkammeraters liv.

Og publikum har åbenbart foretrukket Gibsons succeshistorie. Hacksaw Ridge har nemlig solgt billetter for 447 millioner kroner, hvorimod Ang Lees film blot har solgt for omkring tolv millioner kroner.

Skønne spildte kræfter
Billy Lynn’s Long Halftime Walk har ellers været et tilløbsstykke i medierne på grund af de teknologiske landvindinger, som er blevet brugt til at producere filmen.

Ligesom Life of Pi har Ang Lee endnu engang rykket ved det muliges kunst inden for filmmediets grænser. Normal bliver film optaget med kameraer, der tager 24 billeder i sekundet. Billy Lynn’s Long Halftime Walk er blevet skudt med et kamera, som tager 120 billeder i sekundet og med en 4K opløsning i stedet for den normale 2K.

Men det kan have været skønne spildte kræfter at optage filmen i så høj kvalitet. Ifølge nyhedssitet Inverse er der kun fem biografer i verden, der kan vise filmen i dens rette kvalitet. 

Pæn international succes
Billy Lynn’s Long Halftime Walk har dog klaret sig bedre uden for USA’s grænser, hvor den indtil videre har indtjent 175 millioner kroner, og især i Ang Lees hjemland Kina har den tjent godt.

Ang Lee er ellers en garvet auteur med film som Tiger på spring, drage i skjul og Brokeback Mountain i bagagen, og han har vundet to Oscar-statuetter som bedste instruktør.

Det er derfor nok en skuffelse for danske fans af Ang Lee ikke at kunne se hans nyeste film i biografen.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro