Nyhed
25. dec. 2007
Amerikanske film har vokseværk

Amerikanske film har vokseværk

Amerikanske mainstreamfilm er over de sidste 30 år blevet femten minutter længere. "Vi har fået fyld og ikke bedre film," siger eksperter.
Af Claus Christensen

Når popcornbægerne i disse år vokser, er det ikke uden grund. Filmene bliver nemlig længere og længere.

Amerikanske mainstreamfilm er over de sidste 30 år i gennemsnit blevet femten minutter længere. Det viser en undersøgelse, som filmmagasinet Ekko har fået foretaget af to studerende - Morten Vendt og Martin Hansen - ved Danmarks Journalisthøjskole.

De studerende har bearbejdet tal fra Danmarks Statistik og sammenlignet længden af de amerikanske film, der har solgt flest billetter i danske biografer gennem de sidste 30 år. De har også sammenlignet tre korte actionfilm fra 1970'erne og 80'erne med tre film fra 1990'erne til 2002.

Special effects
Deres analyse peger på, at der er kommet flere forklaringer i filmene. Også brugen af subplots - altså sidehistorier - og genreblandinger er steget. Men først og fremmest er der sket en stigning i anvendelsen af special effects.

Analysen overrasker ikke filmeksperterne.

"Vi har en postproduktionsindustri, der er meget veludviklet, og som hele tiden siger: 'Kryds mig, kys mig, bol med mig,'" siger Danmarks Radios dramachef, Ingolf Gabold.

Historien mangler
Også Lars Christian Detlefsen, faglærer på Filmskolens manuskriptuddannelse, mener, at filmfolkene i Hollywood er lidt for fascinerede af, hvad de kan udrette med deres kæmpecomputere.

"Det er som at få en ny pensel, der kan male alt. Den bliver man jo helt vild med, og det kan du især se i film som Pirates of the Caribbean, hvor der ingen historie er," siger Lars Christian Detlefsen.

Relevante artikler

Essay
25. dec. 2007
Amerikansk film har vokseværk

Amerikansk film har vokseværk

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro