Nekrolog
17. maj 2020
Amerikansk instruktør er død
Lynn Shelton nåede ikke at instruere nær nok i sit alt for korte liv, men alle dem, hun arbejdede sammen med, fremhæver hendes søde og åbne væsen. Foto | uoplyst

Amerikansk instruktør er død

Den populære indieinstruktør Lynn Shelton er gået bort, 54 år gammel. Kærlighedserklæringer til hende vælter ind fra venner og kolleger.

Af Nicki Bruun

Instruktøren Lynn Shelton er gået bort. Hun blev kun 54 år gammel. Hun døde fredag af en hidtil uopdaget blodsygdom, skriver amerikanske medier.

Hun er kendt som en af den amerikanske indiefilmbranches bedste og mest elskede stemmer. Hun skabte afdæmpede, realistiske film som Humpday, Your Sister’s Sister og Laggies, der blev lavet for små penge, men med en masse kærlighed.

Filmene er en del af den såkaldte mumblecore-bølge, der fokuserer på forhold mellem yngre mennesker og er drevet af dialog og situationer snarere end plot. 

Desuden stod Lynn Shelton bag afsnit i en lang række serier som Mad Men, Master of None og GLOW.

”Hun var en smuk, sød, kærlig, karismatisk kunstner. Hendes sjæl var ren glæde. Hun gjorde mig glad. Jeg gjorde hende glad. Vi var glade,” udtaler hendes kæreste, komikeren Marc Maron, der i går amerikansk tid meddelte om hendes død.

Han har i en periode fortalt entusiastisk om deres nye forhold i sin populære podcast WTF with Marc Maron. De offentliggjorde deres forhold tidligere i år, og Lynn Shelton medvirkede i et nyligt afsnit, hvor hun fortalte om parrets hjemmekarantæne hos ham i Los Angeles.

”Vi var i gang med at begynde et liv sammen. Jeg kan virkelig ikke forstå, hvad der er sket. Det er et forfærdeligt, trist tab,” fortsætter Marc Maron.

Kærlig naturkraft
Fra venner og kolleger strømmer sørgeordene til Lynn Shelton ind på sociale medier.

”Lynn Shelton var en naturkraft. Så god, klog og modig. Og utroligt hjertevarm. Jeg sender min kærlighed til hendes familie og venner,” skriver skuespiller og instruktør Olivia Wilde på Twitter.

”Hun var så talentfuld og kun lige ved at gå i gang, selv om hun allerede har skabt fantastiske værker. Hun forlod os alt for tidligt. Jeg kan ikke forstå, at jeg aldrig skal høre hendes grin igen,” lyder det fra den britiske instruktør Edgar Wright.

”Lynn Shelton elskede skuespillere, og vi elskede hende. Hun var en drøm at arbejde med. Hendes energi smittede, og skuespillere ville altid holde sig i nærheden af hende. Jeg vil savne hende. Hvil i fred, Lynn,” skriver Mindy Kaling på det sociale medie.

Lynn Shelton efterlader sig sønnen Milo, som hun havde med skuespilleren Kevin Seal, som hun var gift med fra 2011 til 2019. Også hendes familie bestående af forældre og tre søskende må sige farvel til deres datter og søster.

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
04. nov. 2015
Master of None

Master of None

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro