Nyhed
07. aug. 2010
Åben kamp om Guldløven

Åben kamp om Guldløven

Det er svært at udpege en forhåndsfavorit på årets Venedig-festival, hvor Quentin Tarantino er jury-formand.
Af Andreas Straarup

Det var et kontroversielt valg, da Michael Moores Fahrenheit 9/11 vandt Guldpalmen i Cannes 2004.

Juryformand ved den lejlighed var Quentin Tarantino, og han får endnu en mulighed for at sætte dagsordenen, når årets Venedig-festival løber af stabelen fra den 1. september.

Her er han nemlig udnævnt som juryformand.

22 film dyster i hovedkonkurrencen om Guldløven, og på forhånd er der høje forventninger til dem. Især fordi programmet ved årets Cannes-festival skuffede mange kritikere.

Stærke amerikanske instruktører

Som åbningsfilm vises Black Swan af Darren Aronofsky. Aronofsky vandt i 2008 Guldløven for The Wrestler, som gav Mickey Rourke - hærget efter mange års nedtur - et gigantisk comeback.

Black Swan
er et psykologisk drama om to rivaliserende ballerinaer, og Natalie Portman, der især blev kendt via sin medvirken i Star Wars-sagaen, spiller en hovedrolle.

Sofia Coppola, der i 2003 præsenterede sin enormt populære Lost in Translation på festivalen, vender i år tilbage med komedie-dramaet Somewhere.

Somewhere
foregår i Los Angeles og handler om en skuespiller, som får et uventet besøg af sin elleveårige datter.

Det er også værd at nævne, at amerikanske Julian Schnabel, der blev hædret som bedste instruktør på Cannes-festivalen 2007, lægger vejen forbi. Hans nye film Miral er et drama om en palæstinensisk pige i Jerusalem.

Outsidere fra Østen

Det er ikke nogen hemmelighed, at Quentin Tarantino har en stor forkærlighed for asiatiske film, og på den konto er der også noget at se frem til i Venedig.

Takashi Miike fra Japan deltager med sin samurai-film Thirteen Assassins, mens fransk-vietnamesiske Tran Anh Hung deltager med Norwegian Wood.

Norwegian Wood
er en filmatisering af Haruki Murakamis roman med samme navn. Den handler om en mand, som tænker tilbage på en veninde, der begik selvmord i 1960’erne.

Radioheads Jonny Greenwood står for lydsiden til filmen, og det er især værd at bemærke, fordi han tidligere har stået for lydsiden til Paul Thomas Andersons Oscar-nominerede epos There Will Be Blood.

Tykwer og Ozon

Fra Tyskland deltager Tom Tykwer (Lola og The International) med Drei. Et drama fra Berlin om et par i fyrrerne, som forelsker sig i den samme mand.

François Ozon, der regnes for at være en af fransk films største talenter, er også med. Hans Potiche er en komedie, der har både Gérard Depardieu og Catherine Deneuve på rollelisten.

Hvem, der løber af med sejren, afgøres den 11. september.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro