Cph:Dox 2018
22. mar. 2018
Åben kamp om dokumentarpris
Den ghanesiske elektronik-losseplads i Welcome to Sodom bliver levende beskrevet som et infernalsk helvede på jord, hvor der ikke er mange glæder i den barske hverdag. Foto | Blackbox Film

Åben kamp om dokumentarpris

Welcome to Sodom har lagt sig i spidsen på Ekkos Cph:Dox-stjernebarometer, men det internationale kritikerpanel peger på vidt forskellige vindere.

Af Nicki Bruun

I dag får de to sidste film i hovedkonkurrencen på Cph:Dox premiere.

Ekko præsenterer både Hale County This Morning, This Evening og Bisbee ’17, som begge giver et unikt indblik i det amerikanske samfund af i dag.

Og i morgen er det så tid til prisoverrækkelsen, hvor vinderen i hovedkonkurrencen Dox:Award bliver afsløret. Ekkos internationale kritikerpanel har under festivalen vurderet samtlige tolv dokumentarer i vores stjernebarometer, hvor én film har lagt sig i spidsen.

Med en score på 3,6 ud af 4 har Welcome to Sodom taget kritikerne med storm.

”Betagende dokumentar dykker ned i et chokerende, komplekst mikrokosmos af den tredje verden, som vi aldrig har set den før,” skriver panelmedlem Lauren Wissot fra Filmmaker Magazine om dokumentaren, der viser de infernalske livsvilkår for indbyggerne på en elektronik-losseplads i Ghana.

Fortidens spøgelser
Lauren Wissot peger sammen med et andet jurymedlem, Ekko og Politikens Michael Bo, på Welcome to Sodom som den oplagte vinder af hovedprisen.

Men den får hård konkurrence, hvis det står til de resterende medlemmer af kritikerpanelet.

Amerikanske Pamela Cohn fra filmtidsskriftet Senses of Cinema og iranske Ayeen Forootan fra magasinet Filmkhaneh peger nemlig på Extinction som den retmæssige vinder.

”I kompromisløs og minimalistisk sort-hvid maner instruktøren fortidens spøgelser frem i en gråmeleret labyrint af mareridt og virkelighed,” skriver Ayeen Forootan om dokumentaren, der ligger på 3,3 i stjernebarometeret.

Filmen giver et poetisk indblik i det østeuropæiske land Moldova, hvis indbyggere stadig har en identitetskrise efter Sovjet-tiden.

Provinsportrætter
Endelig peger to kritikere, Eric Hynes fra Film Comment og Filmmagasinet Ekkos Lars Movin, på dagens premierefilm, Hale County This Morning, This Evening.

Det er en fortælling fra titlens Hale County i Alabama, hvor racismen stadig spøger i den sorte bevidsthed. Selvopfattelsen blandt sorte amerikanere bliver sat under lup, og det visuelt, politisk og poetisk virtuose værk giver en sjælden indsigt i livet for afroamerikanere.

”Et impressionistisk digt fra hjertet af Amerika. Et varmt portræt af et sted og en kultur i mosaikkens form. Intimt, nænsomt, empatisk og mesterligt klippet,” skriver Lars Movin.

Til gengæld er der ikke mange varme ord fra panelet til årets bundskraber. Den tvivlsomme ære tilfalder det svenske provinsportræt Giants and the Morning After, som Ekkos anmelder ellers reagerede positivt på.

Tilbage er der nu blot at følge med, når Cph:Dox i morgen den 23. marts finder vinderen, der også modtager 5000 euro, ved prisuddelingen på Kunsthal Charlottenborg.

Og så selvfølgelig få set nogle af de mange fantastiske dokumentarer, inden festivalen officielt slutter den 25. marts.

Trailer: Welcome to Sodom

Relevante artikler

Cph:Dox 2018
16. mar. 2018
Extinction

Extinction

Cph:Dox 2018
15. mar. 2018
Welcome to Sodom

Welcome to Sodom

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten