Artikler

Lyden og musikken

Det er svært at forestille sig en vigtigere dokumentarfilm end Alain Resnais’ Nat og tåge fra 1959. Den handler om nazitidens koncentrations- og udryddelseslejre og regnes af mange for den definitive film om Holocaust.

En Oscar-nomineret perle for børn i alle aldre. Netop fordi filmen er så enkel, er den fremragende til at introducere de grundlæggende filmiske virkemidler og forståelsesredskaber som beretter- og kontraktmodellen.

Filmen har lige siden sin fødsel gået på jagt i litteraturen – efter historier og for at skyde markedsmæssig genvej til succesen. Men litteraturen har også haft glæde af filmen… Scener fra samlivet mellem filmen og litteraturen.

Den danske instruktør Henning Carlsen har med sin Sult-film fra 1966 lavet Hamsun-filmen over dem alle, en legendarisk filmatisering af en banebrydende roman. Den norske professor Lars Thomas Braaten viser i sin næranalyse, hvordan romanen kongenialt er overført til film.

Peter Seebergs novelle 7-1 og Frans Bauhauses filmatisering stiller store krav til elevernes fortolkningskompetencer. Det fundamentale spørgsmål til de to tekster er: Hvordan kan vi få indsigt i andre menneskers virkelighed?

Fritz Langs thriller fra 1931 er et mesterligt eksempel på klassisk fortællekunst, der rummer mange muligheder i undervisningen. Denne artikel tager udgangspunkt i de filmiske virkemidler i filmens introsekvens.

Og romanforfatteren skal holde sig langt væk fra en filmatisering af sin bog, mener forfatteren Kim Fupz Aakeson, der oplever det som mere safariagtigt at skrive prosa end filmmanuskripter.

Alfred Hitchcocks Psycho fra 1960 er et lysende eksempel på, at bogen ikke altid er bedst.

Filmatiseringer er normalt ikke manuskriptforfatteren Bo hr. Hansens kop te. Men en dag fik han et kald. Her fortæller han om arbejdet med at omsætte Bjarne Reuters roman En som Hodder til film.

Tegneserien og filmen ligner hinanden på mange punkter, og man kunne tro, at tegneserien var det perfekte medium at filmatisere. Men de to medier er alligevel mere forskellige, end de umiddelbart ser ud.

De nye amerikanske ungdomsfilm bekymrer sig mindre og ser lysere på fremtiden i forhold til ungdomsfilm fra 80’erne. Anne Jerslev sammenligner mellem dengang og i dag og ser nærmere på uhøjtideligheden i blandt andet American Pie.

Ungdomsfilmen opstod i 1950’erne med ungdomskulturen, og for en gangs skyld var Danmark en snudelængde foran USA med hensyn til den første ”rigtige” ungdomsfilm.