Filminstruktører ønsker ligestillingstjek
En ny rapport fra Filminstituttet viser, at dansk spillefilm er domineret af mænd. Foreningen Danske Filminstruktører kommer med fire forslag, der skal skabe mere lighed.
En ny rapport fra Filminstituttet viser, at dansk spillefilm er domineret af mænd. Foreningen Danske Filminstruktører kommer med fire forslag, der skal skabe mere lighed.
Hvad enten det gælder hovedroller, instruktører, producere eller manuskriptforfattere, er kønsfordelingen skæv i dansk film. Og det fortsætter i 2014.
”Det bliver ikke Filminstituttet, som kommer til at indføre kvoter,” siger direktør Henrik Bo Nielsen, der trods markant mandlig dominans i spillefilm ikke ønsker svenske tilstande.