Nyhed
19. okt. 2007
1960’erne med Whiteheads øjne

1960’erne med Whiteheads øjne

Filmserie med 60'er-dokumentarist på Cph:Dox-festival, der offentliggør årets program i dag.

Af Jonas Varsted Kirkegaard

Dokumentarfilmfestivalen Cph:Dox i København (9.-18. november) byder i år på en interessant serie med den nu 70-årige englænder Peter Whitehead. Han lavede en række dokumentarfilm, der tager pulsen på tidsånden i 1960'erne.

Peter Whiteheads bedrift bestod først og fremmest i, at han befandt sig med sit kamera på det rette sted og det rette tidspunkt.


Swinging London

I Wholly Communion fra 1965 har han foreviget Allen Ginsberg og andre af tidens store beatdigteres oplæsning for 7000 tilhørere i Royal Albert Hall i London.

I Tonite Let's All Make Love in London fra 1967 kaster han sig ud i den swingende storby og interviewer blandt andre musikeren Mick Jagger, skuespilleren Julie Christie og popart-kunstneren David Hockney.

Mere kompleks og i glimt ganske rystende er The Fall (1969), som skildrer en meget kaotisk periode i USA's historie, nemlig efteråret 1967 til sommeren 1968.

USA ulmer
Whitehead havde et par år tidligere  taget en slags tilløb til denne film med Benefit of the Doubt (1966), som fulgte opsætningen af et eksperimenterende stykke, som rettede sønderlemmende kritik mod krigen i Vietnam.

Samme krig havde nu drevet en kile ned gennem den amerikanske befolkning, og snigmordet på borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King i april 1968 satte det i forvejen ikke rosenrøde forhold mellem sorte og hvide under yderligere pres. I The Fall medvirker desuden kortvarigt en karismatisk ung universitetsstuderende ved navn Paul Auster.

Rock promos
Efter færdiggørelsen af The Fall følte Whitehead, at dokumentarfilmgerningen distancerede ham fra tilværelsen, og han kastede sig herefter over falkeopdrætning. Foruden de fire ovennævnte film vises en godt tre timer lang portrætfilm om Whitehead med titlen In the Beginning was the Image samt en række pop og rock promos, Whitehead lavede med kunstnere som Rolling Stones, Pink Floyd og Led Zeppelin.

Andre serier på årets Cph:Dox er aktivisme - aktuel med rydningen af Ungdomshuset - og film fra grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Programmet offentliggøres i aften i Store Vega, hvor man kan høre Sigur Rós live og bagefter se den islandske gruppe i koncertfilmen Heima.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro