Serieanmeldelse
01. juli 2024
We Were the Lucky Ones

I en skuffende film er Joey King eminent god som den rebelske Halina, der gennemlever meget ondt og til sidst erkender den jødiskhed, hun tidligere helst ville flygte fra. 

Foto | Vlad Cioplea

We Were the Lucky Ones

Hvordan nogle jøder overlevede den mest organiserede form for folkemord i et land, som overvejende var antisemitisk, havde fortjent en langt bedre serie.

Af Bo Tao Michaëlis

Man regner med, at 90 procent af Polens jødiske befolkning blev udryddet under nazisternes organiserede folkedrab under Anden Verdenskrig, som skulle gøre Europa jødefri.

I Polen var der imidlertid den infame accent, at polakker ligesom jøder i nazismens øjne var undermennesker. Jøderne i Polen udgjorde tilmed en intellektuel og økonomisk overklasse midt i et katolsk-nationalistisk agrarsamfund.

Franskmanden Claude Lanzmanns næsten ti timer lange Shoah (1985) skildrer især det aspekt, at antisemitisme ikke var tysk eksport, men en del af den verden, jøder levede under i Polen.

Serien We Were The Lucky Ones handler om en jødisk familie, som overlevede alle strabadser, forfølgelser og trakasserier igennem verdenskrigen. Familien Kurc lever traditionelt med sabbat og andre religiøse ritualer indtil 1939, hvor tyskerne invaderer deres fædreland og gør dem fatalt sårbare og forfulgte.

Serien er drejet over en roman af Georgia Hunter, en fiktionaliseret udgave af hendes slægts polske historie. Vidt forgrenet fandt familien ud af at overleve både i selve Det Tredje Rige og udenfor. Vi er sålunde i verden af i går, som pludselig bliver til et helvede med krig, smerte og sår.

Problemet med serien er den sjuskede historieløshed og mangel på atmosfære, aura og autenticitet.

Vores jødiske familie lever nærmest isoleret i en egen jødiskhed, som synes fjernt fra alle andres virkelighed. Takket være velstand og forbindelser slipper ud af det mest infame og onde.

Nogle gange har man problemer med at skaffe papirer og visa eller mad og klæder, men det går over. Interessant, uden at det bliver accentueret særskilt, lykkes det for jøderne i den russiske del af Polen efter delingen i 1939 at komme til Sibirien.

Det bliver deres redning, selv om det også indebærer megen elendighed og armod. Det forfærdelige liv i den jødiske ghetto i Warszawa skitseres løsagtigt. Den polske befolknings tilstand forbigås rask væk. Og pludselig er der jødiske familiemedlemmer, som kommer med i modstandsbevægelsen ude i skoven eller i den polske hær hos de allierede.

Bortset fra et par brokker på tysk, polsk eller russisk taler alle formfuldendt amerikansk. Man ryger her i 1940’erne filtercigaretter, selv om de først blev introduceret i 1950’erne, og byen hed dengang under Anden Verdenskrig Leningrad og ikke Sankt Petersborg.

Flueknep?

Tja, det er også tydelige tegn på, at filmen aldrig tager sit emne historisk seriøst som andet end endnu en almen serie om en familie i knibe.

Hvorledes nogle jøder overlevede den mest organiserede form for folkemord i et land, som overvejende var antisemitisk, havde fortjent en langt bedre serie. En større historie end blot signalement af jødisk overklasse, som over otte timer og otte afsnit synes at svæve videre med lidt besvær, men ellers uden de store omkostninger.

Hvad med alle de andre fattige, som ikke havde sølvtøj, forbindelser og penge at gøre godt med?

Vi kommer ganske vidt omkring, når overklassefamilien er på flugt. Men historien, verdenskrigen og datidens Europa er mest kulisser – flotte og flamboyante, men også overfladiske og forfladigede.

Serien er underholdende, men det er ligesom at spise sig mæt i candyfloss. Det bliver aldrig nærværende, vedkommende og seværdigt.

Joey King har den overordnede rolle som den rebelske Halina, der gennemlever så meget ondt, men alligevel kommer igennem det hele og erkender den jødiskhed, som hun i begyndelsen helst ville flygte fra.

Hun er eminent god som kvinden, der vil overleve for enhver pris, inklusive at frasige sig sin familie. Alle andre spiller udmærket, men man ville ønske, at de havde haft en bedre historie end den her fra Disneyland.

Titel:
We Were the Lucky Ones

Land:
USA

År:
2024

Instruktør:
Amit Gupta, Neasa Hardiman, Thomas Kail

Manuskript:
Erica Lipez, Tea Ho, Anya Meksin, Adam Milch, Eboni Booth, Jonathan Caren

Medvirkende:
Joey King, Logan Lerman, Hadas Yaron

Spilletid:
Otte afsnit af cirka 50 minutter

Anmeldelse:
Otte afsnit

Premiere:
19. juni på Disney+

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
28. juni 2024
A Family Affair

A Family Affair

Biografanmeldelse
09. jan. 2024
The Zone of Interest

The Zone of Interest

Biografanmeldelse
23. feb. 2016
Sauls søn

Sauls søn

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
14. dec. 2025
Den gode stemning

Den gode stemning

Biografanmeldelse
10. dec. 2025
Mand op

Mand op

Serieanmeldelse
08. dec. 2025
The Abandons

The Abandons

Biografanmeldelse
05. dec. 2025
Eternity

Eternity

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

Disney investerer over seks milliarder kroner i selskabet bag AI-tjenesten Sora, som får adgang til at generere videoer med det enorme galleri af figurer fra Star Wars og Marvel.

Nyhed
15. dec. 2025
Dansk film leverer flotte tal for 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Nekrolog
15. dec. 2025
Rob Reiner er død

Rob Reiner er død

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Dansk film leverer flotte tal for 2025
Nyhed
15. dec. 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten