Tv-anmeldelse
06. mar. 2015
Unbreakable Kimmy Schmidt
Det skorter ikke på pangfarverne i Netflix’ nye komedieserie, hvor Ellie Kemper spiller titlens ubrydelige Kimmy Schmidt, der efter femten år i en religiøs sekt tager til storbyen. Foto | Netflix

Unbreakable Kimmy Schmidt

Ny serie af folkene bag 30 Rock får høj komik ud af sammenstødet mellem religiøs fanatisme og moderne forbrugskultur.

Af Nicki Bruun

Forestil dig pludselig at se lyset efter at have levet femten år i bogstaveligt mørke. Forestil dig dernæst at ankomme til glitrende New York City, byen der aldrig sover, når tilværelsen indtil da er foregået i en underjordisk bunker in the middle of nowhere i selskab med en tosset kultleder og hjernevaskede kvinder.

Det lyder måske ikke umiddelbart som en præmis med komisk potentiale, men det er lige netop, hvad den er i Netflix’ nye komedieserie Unbreakable Kimmy Schmidt.

Her møder vi titlens Kimmy, lige inden den 29-årige kvinde befries fra sit ufrivillige fangeskab, hvorefter hun tager til storbyen i det ultimative clash af verdener. Nu må hun lære at leve med alt, hvad det indebærer af jobsøgning, lægebesøg og dating. Naturlige gøremål for almindelige mennesker, men absurde for Kimmy.

Både den håbløst gammeldags, religiøse fanatisme og den moderne, teknologiafhængige forbrugskultur revses, når de via Kimmy støder mod hinanden.

Uden at være direkte samfundssatire kommenteres det latterlige i at bekende sig et bestemt dogme, hvad enten det er gud eller penge.

Denne dramatiske motor gør, at serien kan være lige så fjollet, som den har lyst til, uden at forfalde til ligegyldig komik. Gennem hovedpersonen strømmer en sød, uskyldig stemning ud fra serien, så man til tider næsten ikke fanger de mange grovkornede vittigheder og tabubelagte, seksuelle undertoner.

Kimmy (Ellie Kemper) er et øjeblikkeligt fascinerende bekendtskab. Hun går til livet med ukueligt gåpåmod iklædt pangfarver og med en charmerende naivitet, der kommer sig af, at hun har glippet de sidste femten års teknologiske udvikling – hvad pokker er en iPhone?

Omkring Kimmy færdes en række mere eller mindre spændende karakterer, der på hver deres måde konfronterer hende med verden. Mest interessant er hendes homoseksuelle bofælle Tituss (Tituss Burgess), der er noget så velkendt som en fejlslagen skuespiller. Hans problemer er dog morsomme nok til at fungere også uden Kimmy, og karakteren er troværdig både som hysterisk queen og betænksom ven.

Unbreakable Kimmy Schmidt læner sig op ad skaberne Tina Fey og Robert Carlocks forrige serie, 30 Rock, men uden at være en kopi.

30 Rock fra NBC er ren tossekomik på højeste niveau, hvor vittighederne falder som maskingeværsalver, og fænomener som logik og realisme ikke har nogen plads. Kimmys møde med den virkelige verden er bestemt ikke køkkenvaskrealisme – dertil er universet for skævt og spøjst – men der er skruet gevaldigt ned for de metaagtige jokes.

Humoren er langt mere naturalistisk i denne omgang, og det klæder karaktererne. De er sympatiske uden at være tandløse og morsomme uden at være åndssvage, hvilket er en hårfin grænse i serie-komik.

Selv når serien forfalder til sukkersøde klichéer, fungerer det takket være den dramatiske krog. Som når Kimmy fortæller sin nye arbejdsgiver, Upper West Side-hausfrauen Jacqueline (Jane Krakowski), at hun ”bare skal tage livet ti sekunder ad gangen”.

Derefter føres vi via flashbacks til Kimmys fortid i en underjordisk bunker i Indiana. Her viser hun, hvordan man kan klare selv det værste i ti sekunder ad gangen.

I flashback-sekvenserne mærker man, at Unbreakable Kimmy Schmidt foruden god komisk timing har et bankende hjerte, der holder det hele i live, når vittighederne fra tid til anden rammer ved siden af.

Efter den fremragende start går der i afsnit tre til seks en smule tomgang i serien, fordi mindre handlingstråde og gæsteskuespillere skal integreres. Men hvis Unbreakable Kimmy Schmidt i anden halvdel af første sæson holder fokus på sin ukuelige titelkarakter, kan Netflix meget vel stå med sit første reelle sitcom-hit.

Titel:
Unbreakable Kimmy Schmidt

Land:
USA

År:
2015

Hovedforfatter:
Tina Fey, Robert Carlock

Medvirkende:
Ellie Kemper, Tituss Burgess, Jane Krakowski, Lauren Adams, Sara Chase, Sol Miranda, Carol Kane

Spilletid:
Tretten afsnit af 22 minutters varighed

Premiere:
6. marts 2015 på Netflix

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
09. nov. 2025
Den sidste stilhed

Den sidste stilhed

Biografanmeldelse
11. sep. 2025
Bob Trevino Likes It

Bob Trevino Likes It

Serieanmeldelse
12. juni 2025
Stick

Stick

Biografanmeldelse
26. maj 2025
Sønnike

Sønnike

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten