Biografanmeldelse
12. juli 2017
Tulipanfeber
Cornelis Sandvoort (Christoph Waltz) er konge af peberhandlen i Holland og gifter sig med den billedskønne Sophia (Alicia Vikander), som han lader sig forevige med i et dobbeltportræt. Foto | Alex Bailey

Tulipanfeber

Der kæles for detaljen i malerisk trekantsdrama fra 1600-tallet, hvor skønheden er formidabel, men også for meget.

Af Bo Tao Michaëlis

Vi skriver anno 1634 i den driftige handels- og havneby Amsterdam.

Kongen af peberhandlen Cornelis Sandvoort har netop taget sig en ny kone, Sophia. Hun er hentet frisk fra et nonnekloster, som opdrager fattige kvinder til at blive ægtefælle eller tyende. Nogle gange det, der er værre.

Sophia er heldig med Cornelis. Desværre er ægteskabet erotisk goldt. Sørgeligt for den velhavende husbond, som så inderligt ønsker sig en arving.

Men så får han den tanke, at han og hustruen skal foreviges i et dobbeltportræt. En ung, lovende maler får bestillingen.

Samtidig har husets unge pige noget kørende med en jævnaldrende fiskehandler. Samtidig er der gang i tulipanmarkedet. Nederlandene er, som titlen signalerer, besat af farverige tulipanblomster og ditto løg. Samtidig forelsker Sophia og kunstmaleren sig heftigt i hinanden. De beslutter at lægge en fatal plan.

Når jeg gør så meget ud af selve historien uden at røbe plottet, er det, fordi det reelt er det dramatisk bedste ved Tulipanfeber. Tænk på Postbudet ringer to gange, men i 1600-tallets religiøse tidsånd, hvor hor havde samme forbogstaver som i horror.

Men sådan en stram thriller kommer kun sporadisk på tale. Filmen vælger nemlig at lægge sig op ad den succesfulde adaption af Tracy Chevaliers bestseller, Pige med perleørering. Hvor denne havde det verdensberømte maleri og maleren Johannes Vermeers sparsomme biografi som enigmatisk drive, er vi dog her overladt til maleriske sætstykker og kulørt atmosfære.

Det er ganske vist sat op på en fræk, men også fantastisk plan, som både ligner et historisk melodrama og en skæbnefortælling om lidenskab.

Men da handlingen altså foregår i de nederlandske maleres mest florissante periode, har instruktør Justin Chadwick drejet en film efter deres palet. Med samme lysvirkninger, vinkler, douce farver og motiver citeres uhildet Rubens, Rembrandt og Vermeer.

Hvert billede er et skønmaleri af mennesker og mad i den hollandsk-barokke stil.

Aldrig har jeg set så mange mænd i sort hat og pibekrave, kvinder i kyse og omfangsrige kjoler, begge gerne rygende på lange, hvide kridtpiber. Tykke tæpper på gulv og bord, kaskader af kød og flere fisk, end der bliver landet i Hirtshals Havn.

Plus selvfølgelig tulipaner i alle farver, som bliver forhandlet på en børs og ikke et blomstermarked. Det er simpelthen formidabelt.

Men det er også alt for meget.

Denne stoflige vægtfylde og massive kælen for de maleriske forbilleder tilsat et kælent design kvæler hele historiens energi og spændstighed.

Mod slutningen falder det meste til føje og bliver til en vis fryd og gammen. Den fatalitet, der gør en kostumefilm som Historien om Martin Guerre grænseoverskridende vedkommende, forsvinder i dette mylder af smukke billeder. Spænding bliver til stilleben.

Østrigeren Christoph Waltz spiller på rutinen den strenge, men også humane storkøbmand Sandvoort. Judi Dench ses som strikt abbedisse.

Slanke og yderst delikate Alicia Vikander gestalter Sophia med sin smækre krop, sårede dådyrøjne og bekymret trutmund. Vi kommer dog aldrig langt ind i karakterens psyke. Hendes livs kærlighed spilles af Dane DeHaan med blød brunst og puddelhundeøjne.

Deres besættelse og håbløse affære overskygges delvis af en mere rørende sideaffære med stuepigen og hendes kæreste. Hun spilles erotisk buttet med rustik kvindelighed og djærv elan af fremragende Holliday Grainger, som sågar formår at stjæle scener fra Vikander.

Titel:
Tulipanfeber

Originaltitel:
Tulip Fever

Land:
Storbritannien, USA

År:
2017

Instruktør:
Justin Chadwick

Manuskript:
Tom Stoppard

Medvirkende:
Christoph Waltz, Alicia Vikander, Judi Dench, Cara Delevigne

Spilletid:
107 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
13. juli

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
10. dec. 2025
Mand op

Mand op

Serieanmeldelse
08. dec. 2025
The Abandons

The Abandons

Biografanmeldelse
05. dec. 2025
Eternity

Eternity

Serieanmeldelse
01. dec. 2025
Tak for ingenting

Tak for ingenting

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten