Tv-anmeldelse
11. dec. 2015
Transparent 2: afsnit 1-2
Den dysfunktionelle Pfefferman-familie består af en samling komplekse individer, som man trods deres usympatiske væsen ikke kan lade være med at holde af. Foto | Jennifer Clasen

Transparent 2: afsnit 1-2

Sidste års bedste serie fortsætter sublimt og lægger med et forrygende første afsnit op til at udvide sit tragikomiske univers.

Af Nicki Bruun

2015 har været et fantastisk år for tv-serier, men måske er det bedste blevet gemt til sidst.

Det slår i hvert fald én, når man ser første afsnit i anden sæson af Transparent, sidste års vel nok bedste serie i hård konkurrence med True Detective og Fargo.

I første sæson møder vi den problemfyldte Pfefferman-familie og især patriarken Mort (Jeffrey Tambor), der i en fremskreden alder omsider finder sig selv som kvinden Maura.

Anden sæson åbner med det lesbiske bryllup mellem Mauras datter Sarah (Amy Landecker) og kæresten Tammy (Melora Hardin). Her viser Transparent på smukkeste vis, at en tv-serie kan være visuelt betagende uden 3D eller et flyvende kamera, men slet og ret bare ved at være opfindsom og foretage konsekvente valg.

I en statisk indstilling over flere minutter ser vi Pfefferman-klanen stille sig op til et fællesfoto, der går lige så skævt som resten af familiens sociale interaktioner.

Familiens eneste tilbageværende mand, den forvoksede drengerøv Josh (Jay Duplass), løber ud og henter sin kæreste, rabbineren Raquel (Kathryn Hahn), med ind i billedet. Hendes nylige graviditet, som Josh afslører for lillesøsteren Ali (Gaby Hoffmann), bliver et sjovt billede på familiens dysfunktionelle forhold, da medlemmerne ikke er i stand til at holde på en hemmelighed.

Raquel bliver senere også talerør for serieskabernes sorthumoristiske syn på familieritualer og kulturjødiske syn på sociale institutioner. Hun fortæller Sarah, der kort efter ceremonien sidder ude på toilettet med fortrydelsen malet i ansigtet, at hendes ægteskab blot er ”et dyrt teaterstykke”, indtil papirerne sendes til kommunen.

Så meget for løftet til Gud og ”indtil døden jer skiller”.

Den indledende scene slutter, da fotografen – enten uvidende eller ubehøvlet – kalder Maura for ”sir”. Hendes forurettede reaktion er både morsom og hjerteskærende, hvilket kendetegner serien.

Faktisk er der vel egentlig kun én negativ ting at sige om Transparent: Den slutter alt for hurtigt.

De knap 30 minutter forsvinder som dug for solen i selskab med den ellers ikke alt for sympatiske Pfefferman-klan. Man får straks lyst til mere, og det bliver heldigvis snart muligt, da alle ti afsnit kommer samtidigt.

En topkarakter må vente, indtil den endelige dom kan fældes, men hvis serien holder niveauet fra første afsnit, ligner det sjældne seks stjerner.

Transparent sæson 2 bygger ikke bare videre på succesopskriften fra første sæson, hvor underspillet drama forlenes med komiske observationer. Den lægger også op til et mere episk, generationsagtigt blik på familierelationer med tilføjelsen af Mauras syrlige søster Bryna (Jenny O’Hara) og snak om deres gamle mor.

Da Brynas med Mauras ord ”lidt mærkelige” søn Simon (Bashir Naim) giver los i vild dans til den efterfølgende fest, bliver der således klippet til en lignende situation – men i Berlin i 1933. Det tyder på, at især Ali er interesseret i sin families historie og udvandringen fra den gamle verden.

Det er i hvert fald hende, som afsnittet runder af med i en slutscene, der har mere emotionelt spark end de fleste sæsonfinaler. Her ser vi i et glidende panorama Maura tale kærligt med ekskonen Shelly (Judith Light), mens Sarah og Josh har større problemer med deres partnere. Endelig ender kameraet på ensomme Ali, der dog har selskab af en fantasigæst fra Berlin-festen.

Vi bider negle i den korte ventetid på alle ti afsnit, der kommer på Viaplay den 12. december. Kan Transparent vippe Fargo af pinden som årets bedste tv-serie?

Titel:
Transparent – sæson 2

Land:
USA

År:
2015

Serieskaber:
Jill Soloway

Medvirkende:
Jeffrey Tambor, Amy Landecker, Gaby Hoffmann, Jay Duplass, Melora Hardin, Judith Light, Kathryn Hahn

Spilletid:
Ti afsnit af 30 min.

Anmeldelse:
Et afsnit

Premiere:
12. december 2015 på Viaplay

Relevante artikler

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
09. nov. 2025
Den sidste stilhed

Den sidste stilhed

Biografanmeldelse
11. sep. 2025
Bob Trevino Likes It

Bob Trevino Likes It

Serieanmeldelse
12. juni 2025
Stick

Stick

Biografanmeldelse
26. maj 2025
Sønnike

Sønnike

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten