Tracks

Ligesom Sean Penns Into the Wild er omdrejningspunktet i Tracks en hovedperson, der søger ensomhed og eventyr i et afskrækkende vildnis – og i øvrigt fremstår en kende usympatisk.

Baseret på en sand historie og et dertilhørende rejsememoir følger filmen Robyn Davidson, spillet af Mia Wasikowska. Hun er en skulende, men smuk, ung enspænder, som ikke lægger skjul på, at hun foretrækker dyrenes selskab frem for menneskenes.

I 1977 besluttede Davidson at krydse omtrent 3.000 kilometer af den australske ørken til fods, kun ledsaget af fire kameler og hendes trofaste hund Diggity. I hænderne på instruktør John Curran og den ekstraordinære Wasikowska bliver Tracks en rørende historie om udholdenhed, beslutsomhed, båndet mellem mennesker og dyr og australiernes (både immigranter og aboriginere) forhold til deres hjemland.

Et par flashbacks antyder en problemfyldt barndom og et traumatisk forældretab. Men filmen udelader stort set al forhistorie, ligesom filmens Robyn Davidson stædigt nægter at give et klart svar, når hun bliver spurgt, hvorfor hun vover sig ud på rejsen i første omgang. I stedet spørger hendes fortællerstemme retorisk, hvorfor hun igen og igen må svare på dette spørgsmål, som mandlige opdagelsesrejsende sjældent ville blive stillet.

Uden på noget tidspunkt at blive en didaktisk tirade fremmaner Marion Nelsons manuskript listigt epokens dagligdags-sexisme. På samme måde indfanges de hvide australieres racistiske behandling af the first Australians, som aboriginerne sommetider kaldes. Man får fornemmelsen af, at det netop er dette opdelte og fordomsfulde samfund, som Davidson prøver at undslippe på sin færd. Hendes motivation har dog også en uartikuleret, men håndgribelig spirituel komponent.

I filmens første 40 effektive minutter forbereder hun sig til turen ved at passe og træne kameler. Ikke siden den mongolske The Story of the Weeping Camel er kamelofiler blevet tilgodeset så grundigt på film som med dette charmerende og fotogene kamel-cast.

Davidsons største udfordring bliver dog finansiering. Hun rejser pengene ved at lade en fotograf fra National Geographic dokumentere udvalgte dele af hendes vandring. Opgaven tilfalder hendes diametrale modsætning, den amerikanske, snaksaglige og stædigt sociale Rick Smolan (spillet af altid skønne Adam Driver fra tv-serien Girls). Til at begynde med er han en sten i skoen, men efterhånden som han lærer at respektere hendes behov for alenetid, udvikler de mere end venskabelige følelser for hinanden.

Robyn Davidsons interaktioner med andre mennesker synes dog kun sekundære i forhold til de bånd, hun knytter med sine dyr og det landskab, hun bevæger sig igennem.

Førsterangs-fotografen Mandy Walkers (Australia og Lantana) pragtfulde widescreen-billeder gør sceneriet til en karakter i sig selv – et rigt og varieretterræn, skræmmende og dystert øde. En kløgtig klipning fremmaner stedets endeløse vidder og fanger vandringens slidsomme rytme, uden at rejsen på noget tidspunkt bliver kedelig at se på i sig selv.

Først og fremmest er filmen højst seværdig i kraft af den indfødte australier Wasikowskas dedikerede, subtile og intenst fysiske præstation. Hun optræder i stort set hver eneste frame i filmen, hvor hun tager troværdigt ejerskab over sin figur.

I de tidlige 1990’ere var rollen tiltænkt Julia Roberts. Men når man først har set Wasikowskas kraftudladning, er det umuligt at forestille sig andre i hendes sted. Ikke alene viser hun bredde, dybde og tæft for kamel-dressur. Hun synes også at blive en organisk del af selve landskabet, plettet og solbrændt som jorden og stoisk stille som de røde sten down under – i en sådan grad, at hun ikke opdager, da en slange glider over hendes hals, mens hun sover.