Cph:Dox 2019
23. mar. 2019
Three Identical Strangers
De amerikanske trillinger blev skilt ved fødslen, men slyngkammerater i samme øjeblik, de blev genforenet som nittenårige. Foto | RAW

Three Identical Strangers

Fængslende dokumentar om adskilte trillinger og et hemmeligt eksperiment bliver kun mere fascinerende, jo dybere den graver.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Da nittenårige Robert Shafran starter på en ny skole i 1980, kender alle ham i forvejen. Fyrene klapper ham på skulderen, pigerne falder ham om halsen, og alle siger det samme: ”Velkommen tilbage, Eddy!” 

Han har en tvillingebror, viser det sig, og inden længe har aviserne fået færten af historien. Og en af dem, der læser med, ligner dem også på en prik. 

Det er en usædvanligt god historie, som Tim Wardle er snublet over, og den bliver kun mere surrealistisk, jo dybere instruktøren graver. Læs så lidt som muligt om Three Identical Strangers – det gælder også resten af denne anmeldelse! – for der er så mange twists undervejs, at man ser filmen med åben mund og polypper. 

Tænk, en dag at møde sin egen dobbeltgænger – og tænk at møde to af dem! 

Den totalt basale fascination bærer filmens første halvdel, hvor trillingerne uventet bliver kendisser i 80’ernes løsslupne New York. De stirrer lykkelige i utallige avisartikler, det samme ansigt tredoblet, med uterligt krølhår og et lykkeligt, fjoget smil. 

”De var mere som kloner end brødre,” lyder det fra en af de journalister, der først dækkede sagen, og det ser man tydeligt. En pige fortæller, at hun ikke var helt sikker på, hvem af dem hun datede. En af dem udgav sig for at være sin bror for at få sin blindtarm fjernet. Broren var nemlig forsikret, det var han ikke! 

Imens melder andre spørgsmål melder sig på banen. 

Robert, Eddy og David blev bortadopteret af deres teenagemor, men hvorfor fik deres adoptivforældre ikke at vide, at de var trillinger? Og der er rigeligt med alarmklokker i deres opvækst. Hver af dem har en to år ældre søster fra det samme adoptionsbureau. De voksede op som henholdsvis arbejderklasse, middelklasse og overklasse. Og da de var børn, kom der jævnligt mænd i jakkesæt for at tale med dem for at samle informationer til det lægelige eksperiment, de uvidende var en del af. 

De mange sammenfald viser sig ikke at være helt så tilfældige som først antaget. Historien tager en dunkel drejning over i offentlige hemmeligheder og bælgmørk etik, der er en konspirations-thriller – eller ligefrem et afsnit af X-Files – værdig. 

Hvad der virker surrealistisk ved første øjekast, gøres hovedrystende troværdigt, jo dybere dokumentaren graver. Og efterhånden går instruktør Tim Wardle samme ærinde som de skyggefulde efterforskere, der adskilte drengene: Han laver et tvillingestudie. 

Er vi et produkt af arv eller miljø? 

Alle drengene gik til brydning, de ryger de samme cigaretter, drømmer om de samme kvinder, de går, står, taler og tænker ens – på mange punkter. Men ikke alle, og forskellene mellem dem udforskes på overrumplende vis, når historien bugter og drejer sig, så man når at blive rundtosset inden rulleteksterne. 

Det er en pirrende omgang, og superprof iscenesat med alt godt fra dokumentaristens værktøjskasse: udførlige interviews, velvalgt arkivmateriale, utallige rekonstruktioner. 

Uden at gøre meget væsen af sig forstærker Paul Saundersons melankolske musik historiens vendepunkter, og det samme gør fotograf Tim Craggs ustadige rå billeder. 

På alle måder er Three Identical Strangers en velskabt graverfortælling. Den bejler til vores sensationslyst og stikker til vores samvittighed med spørgsmålet: Hvad er forsvarligt? Hvor langt kan man tillade sig at gå for at skaffe ny viden? 

Der er en klar parallel i dens vidensformidling til en anden Cph:Dox-aktuel film, Pernille Rose Grønkjærs Hunting for Hedonia, der også omhandler videnskabelig etik dengang og i dag. 50’erne og 60’erne var en anden tid, får vi at vide igen og igen. Dengang kunne læger slippe afsted med at behandle patienter som mere eller mindre samarbejdsvillige laboratorierotter. 

Det er ved at følge konsekvenserne af den arbejdsmetode, at Tim Wardle skaber en vedkommende historie. Filmens etiske diskussion er betagende, men det er brødrenes beretning om deres utrolige livs op- og nedture, man tager med sig.

Titel:
Three Identical Strangers

Land:
USA

År:
2018

Instruktør:
Tim Wardle

Medvirkende:
Robert Shafran, Michael Domnitz, Howard Schneider

Spilletid:
96 minutter

Premiere:
23. marts i Bremen Teater, 29. marts i Empire og 30. marts i Grand under Cph:Dox

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
21. juli 2026
The Invite

The Invite

festivalanmeldelse
18. maj 2026
Tangles

Tangles

festivalanmeldelse
14. maj 2026
Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Biografanmeldelse
16. apr. 2026
I Was a Stranger

I Was a Stranger

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro