The Marvelous Mrs. Maisel – sæson 5

Efter fire sæsoners fremgang og tilbageslag, sejre og fiaskoer, samles alle tråde i sidste sæson af The Marvelous Mrs. Maisel.

På forrygende vis afslutter serien fortællingen om den unge, jødiske Midge og hendes rejse fra altopofrende hausfrau til bramfri standup-komiker i slut-50’erne og 60’ernes New York. 

Serien har de senere år haft sine kvalitetsmæssige bølgegange, men femte sæson føles så frisk som nogensinde. Den bryder opfindsomt med formatet, når den i flashbacks udfylder historiens huller og i flashforwards viser Midges fremtid som en kæmpe stjerne på den amerikanske komediehimmel. 

Vi ser paparazzi-fotos af hende sammen med mere eller mindre kendte kærester og ægtemænd fra den virkelige verden, mens skuespillerne flot ældes, så de også virker troværdige anno 2005. 

Kernen i serien har altid været forholdet mellem Midge (Rachel Brosnahan) og manageren Susie (Alex Borstein), der trin for trin kæmper sig op i en mandsdomineret showbiz-verden. 

De er charmerende, rapkæftede, korte for hovedet og til tider småirriterende, og selv om historien på mange måder ender lykkeligt, bliver den aldrig for sentimental. 

Midge, der aldrig har virket som en synderligt begejstret eller bare kærlig mor for sine to børn, er med årene blevet mere eller mindre fremmed for de nu voksne børn. Hendes eksmand er i fængsel i høj grad på grund af hende, og hendes store kærlighed til mentoren Lenny Bruce, der dukker op flere gange i serien, er dømt til at mislykkes. 

Han er en autentisk person og spilles så karismatisk af Luke Kirby, at man får lyst til at dykke ned i alt det arkivmateriale, man kan finde om den banebrydende og provokerende standupper. 

Lenny Bruce løb komediebranchen over ende, før han endte karrieren med nedtur og en dødelig overdosis i 1966. Forholdet mellem ham og Midge er et slags fiktivt plaster på såret, og det er en genistreg ved serien, at den skildrer hende som hans kvindelige pendant. 

Sådan har The Marvelous Mrs. Maisel over fem sæsoner blandet ægte personer og fiktive karakterer i et medrivende portræt af det moderne amerikanske komedielandskabs fødsel. 

Hovedsporet i femte sæson følger Midges udfordringer som den første kvindelige forfatter på programmet The Gordon Ford Show. Det er baseret på programmer a la The Tonight Show, hvis vært Jack Paar optræder kort i serien, spillet veloplagt af Hank Azaria. 

Det er en indbydende og overvældende fortidsverden, som serien fra første færd har vakt til live med et tårnhøjt budget fra Amazon. Og det er kun et plus, at Midge går så absurd meget op i sin påklædning, for serien har vist et utal af overdådige kjoler og vilde looks frem. 

Det er ikke overraskende, at serieskaber Amy Sherman-Palladino har en fortid i ballettens verden. Ikke nok med, at omgivelserne er smukke, men handlingen er også gennemkoreograferet ned til mindste detalje. 

Allerede med første sæsons korridor af julemænd og anden sæsons overstrømmende ferieidyl i The Catskills smed serien surrealistiske trumfkort på komikken. Og den tradition fortsætter mindeværdigt med finalesæsonens fest på en skøjtebane og en salgsmesse med syngende lovprisninger af alt fra køkkenudstyr til skraldevogne. 

Amy Sherman-Palladino slog igennem med mor-datter-serien Gilmore Girls, der handler om mørkhårede, hurtigsnakkende og morsomme kvinder. Men hun fik ikke lov at stoppe serien, da hun havde lyst. I stedet blev historien trukket ud til syv lange sæsoner. 

Med The Marvelous Mrs. Maisel har hun fået lov at skabe og afslutte en serie på sine egne præmisser. Og selv om det er vemodigt at tage afsked med elskede serievenner, så binder femte sæson en smuk sløjfe på historien om Midge og Susies liv og venskab.