The Fall Guy

Singin’ in the Rain, The Producers og State and Main giver tilskueren et kig bag kulisserne i filmens magiske verden.

Og selv om den på ingen måde er nær så sjov eller skarp som ovennævnte, skriver action-baskeren The Fall Guy sig velfortjent ind i den stolte tradition for film om film.

Filmen er baseret på en tv-serie fra 80’erne og følger stuntmanden Colt Seavers (Ryan Gosling).

Hans liv er tæt på at være perfekt, for han er lige ved at få en kæreste ud af den sjove, aspirerende filmskaber Jody (Emily Blunt). Og så arbejder han for verdens største stjerne, den øvetæveindbydende Tom (Aaron Tayloer-Johnson), som bestemt ikke udfører sine egne stunts.

Men en dag går et stunt grueligt galt, og Colts ryg bliver splintret.

Mens machomanden genoptræner, vender han kærligheden og karrieren ryggen. Lige indtil han får nys om, at Jody har brug for hans hjælp til at indspille et bilstunt i sin store spillefilmdebut.

Titlen Fall Guy refererer selvfølgelig til arbejdsulykken, men også til et gammelt skurkagtigt kneb.

En ”fall guy” kan løst oversættes til en syndebuk. Sådan én, der altid er smart at have i baghånden, hvis man vil undgå at tage faldet for en forbrydelse.

Og snart står det klart, at der er et større komplot i gang på Jodys produktion.

Gosling, der med sin karisma har gjort Barbies bejler til mere end ”just Ken”, giver den fuld skrue som den førtidspensionerede og lidt tvivlsomme stuntmand med et hjerte af guld.

Hans karakter minder mere om Indiana Jones end John Wick, og det er ofte mere mod end fornuft, der driver Colt. Det er altid sjovt at se folk slå sig, men med Colt begynder det faktisk at gøre lidt ondt, når han stoisk giver tommelfinger op og ryster smerten af sig.

Desværre lever filmens fortælling ikke op til Roslings følsomme portræt. Plottet tenderer til det latterlige og fungerer kun som transportmiddel for fede kampscener.

Wick-filmene tager udgangspunkt i et koncept frem for et plot, og den finesse kunne Fall Guys manuskriptforfatter Drew Pearce godt tage ved lære af. Han insisterer konsekvent på en historie, som ikke har noget at byde på.

David Leitch’ film er gennemsigtigt lobbyarbejde for at oprette en Oscar-kategori til stunts, så håndværket kan blive hædret på lige fod med bedste kostumedesign, hår og makeup.

Instruktøren er tidligere stuntmand og medinstruktør på John Wick, der formåede at give det brutale stunthåndværk en plads i solen. Men på grund af fjollede Hollywood-regler var det kun hans partner, Chad Stahelski, der blev krediteret som instruktør.

Leitch stod bag action-thrilleren Bullet Train med Aaron Taylor-Johnson, og Fall Guy er komisk bevidst om, at stjernen har gudsbenådet akrobatiske evner, selv om han aldrig får aldrig lov til at sparke røv.

Den slags indforståede perler er rygraden i Fall Guy. En særligt kær metakommentar leveres af Colts allierede, chefen (Winston Duke) for stuntteamet på Jodys fiktive spillefilm.

I en bragende sekvens får han sig selv i stødet ved at kanalisere sine yndlingshelte og skuespillere, og det er super sjovt, når Black Panther-stjernen råber ”Daniel Day-Lewis” og kaster en rekvisit-tomahawk som reference til Den sidste mohikaner.

Emily Blunt er egentlig filmens største action-stjerne efter at have givet Tom Cruise tørt på i Edge of Tomorrow. Med Sicario og A Quiet Place-filmene har hun efterhånden haft pulsen oppe mange gange, og træningen kulminerer i Fall Guy.

Hendes instruktørkarakter er superintelligent og meget forelsket i Colt. Så selvfølgelig har Jody lært et selvforsvarstrick eller to af Colt, som før i tiden instruerede hende med eller uden tøj på.

Hendes evner er underspillet, men når Jody går amok, er det med en præcision og tilbageholdenhed, som er Jason Bourne værdig.

Midt i den rodede fortælling glimter Jody og Colt med et portræt af umulig filmproduktion.

Det er et lille mirakel, hver gang en film bliver til, og har man som Leitch sat sig et benspænd om minimal brug af cgi, er de kreative løsninger på overarbejde.

Fall Guy er et helvede for tilhængere af et sammenhængende plot og et must for filmelskere.