Biografanmeldelse
01. juni 2016
Teenage Mutant Ninja Turtles 2
Leonardo (tv.) tager en alvorssnak med Splinter, der må hjælpe sine elever i kampen mod den ondskabsfulde General Krang, der har planer om at invadere New York. Foto | Jessica Miglio

Teenage Mutant Ninja Turtles 2

Der er Turtle Power for alle pengene i en usandsynligt vellykket fortsættelse, der overbevisende bejler til fanskaren ved at omfavne seriens kitschede mytologi.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Cowabunga!

Efter forrige års Michael Bay-hørmende franchise-reboot kommer det nok bag på de fleste, at fortsættelsen ikke bare hæver niveauet, men emmer af den uforfalskede Turtle Power-sang.

At dømme på modtagelsen af Teenage Mutant Ninja Turtles (2014) er hverken børnepublikummet eller nostalgi-segmentet interesserede i en Nolanificeret udgave af Turtles-universet, hvor padderne nedkæmper ærkefjenden Shredder i baggrundsbelyste nattescener, mens skæbnestrygerne spiller, og små børn gemmer hovedet under dynen.

Derfor er det forfriskende, at toeren skruer ned for brutalismen og op for humoren – og i det hele taget søger tilbage til seriens kulørte rødder. Filmen genfinder seriens rette tone af selvironi. Som da gruppens bad boy, Raphael, taler sig mod til med ordene: ”Hvad ville Vin Diesel gøre?”

I slutningen af forrige film fik padderne sat Shredder bag tremmer for så at vende tilbage til kloakken. Herfra ser de i denne film misundeligt på, at den pompøse kameramand Vernon Fenwick (Will Arnett) høster al æren for deres arbejde.

I mellemtiden er deres reporter-ven April O’Neal (Megan Fox) gået undercover iført Fætter BR’s billigste blondineparyk for at aflure den fumlegeniale videnskabsmand Baxter Stockmans (Tyler Perry) forbindelse til den ondsindede Foot-klan.

En hacket mobiltelefon senere hopper padderne i deres ultra-pimpede Turtles-mobil, der skyder med kloakdæksler og har robotarme med kæmpe-nunchucks på taget, for at stoppe klanen fra at redde Shredder under en fangetransport.

Oprindelseshistorien fik vi af vejen i forrige film, så i denne omgang er der mere frihed til bare at give los med seriens mytologi.

Selvtægtsmanden Casey Jones (Stephen Amell), iført sin traditionelle dødsmetal-udgave af en hockeymaske, dukker op og besejrer ninjaer med veltilrettede hockeypucks.

Rumvæsnet General Krang, der beskrives som et ”gennemtygget stykke tyggegummi med et ansigt” og har til huse i en robotkrops mellemgulv, hverver Shredder for at forberede en invasion af Jorden.

Og Shredder hverver håndlangerne Bebop og Rocksteady, et par torskedumme, smartsnakkende småkriminelle, der bliver forvandlet til menneskelige næsehorn og vortesvin, da de udsættes for magisk, lilla slam.

Det er omvendt evolution, forklarer Stockman. ”I hvert menneske er der et gen, der stammer fra vores dyreforfædre.”

Dér er niveauet lagt, og det er kun til filmens fordel. Når hovedpersonerne er pizza-gnaskende ninja-skildpadder i pubertetsalderen, kan man lige så godt gå planken ud.

Heldigvis er det kitschede tegneserie-univers bundet op på en række overraskende, ekvilibristiske actionsekvenser, der holder kampgejsten oppe med taktfast klipning, overblikspauser og en fornuftig blanding af computereffekter og praktiske stunts.

Det er imponerende, når nu serien er berygtet for halvdårlige filmatiseringer, og instruktør Dave Green kun har den uinspirerede børnefilm Earth to Echo på cv’et.

Efterhånden som spændingen stiger i løbet af filmen, bliver actionsekvenserne ganske vist mere rodede, og i den krydsklippede klimaks-kamp på tre fronter er det mildest talt svært at holde styr på hvem, hvad og hvor.

Men selv da er der tilpas mange vittige afbræk til, at man ikke mister interessen.

Da Krang erstatter en beskadiget robotarm med en ny, kommer Michelangelo med den uoversættelige one-liner: ”Guys, he is literally re-arming!”

Det er kun et par replikker, der er så charmerende dumkække. Handlingen er i vid udstrækning fortærsket tegneserierutine, og filmen kunne med fordel være trimmet med en halv time.

Men hopper man med på actiondynamikken og ser gennem fingre med plotmekanikken, er der rigeligt med kulørt tju-bang til en familietur i biffen.

Titel:
Teenage Mutant Ninja Turtles 2

Orignaltitel:
Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows

Land:
USA

År:
2016

Instruktør:
Dave Green

Manuskript:
Josh Appelbaum, André Nemec

Medvirkende:
Megan Fox, Will Arnett, Tyler Perry

Spilletid:
112 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
2. juni 2016

Relevante artikler

Fra samme skribent

festivalanmeldelse
18. maj 2026
Tangles

Tangles

festivalanmeldelse
14. maj 2026
Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Biografanmeldelse
16. apr. 2026
I Was a Stranger

I Was a Stranger

Serieanmeldelse
20. mar. 2026
Den danske kvinde

Den danske kvinde

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro