Swedish Dicks

Det lyder som en undergenre i den langhårede del af pornoens verden, men Swedish Dicks er faktisk streaming-tjenesten Viaplays første egenproducerede serie.

Den følger de to svenske private dicks – eller privatdetektiver, som det hedder på skandinaviske breddegrader – Ingmar (Peter Stormare) og Axel (Johan Glans), som driver deres bureau i den glamourøse sol over Los Angeles.

Der er dog ikke meget glamour over de to svenskere, som er henholdsvis falleret stuntmand og tidligere dj. Ingmar nød stor succes i fordums tid med sine filmstunts, men blev efter makkeren Tex’ (Keanu Reeves) død øjensynligt persona non grata blandt byens producenter. Axel er mere grøn i det amerikanske og har endnu ikke forstået, at de cool amerikanere griner af hans skøre, nordiske facon og ikke med ham.

De første fire afsnit, som anmeldere har fået lov til at se, er en rutsjebanetur, der starter fint, men siden bliver afsporet.

Første afsnit lægger godt nok skidt fra kaj med solspottede billeder af det typiske Los Angeles og en rigeligt klichébefængt fortællerstemme fra Stormares accentdrævende mund. Men i løbet af de par og tyve minutter finder serien en morsom tone, nemlig når de to svenskere taler sammen på deres modersmål, mens amerikanerne ser uforstående til.

Kontrasten mellem Hollywoods højborg og nordisk leverpostej-socialisme bliver ganske vist ikke satirisk spiddet, som man kunne forvente, men det er hyggesjovt, når Axel på skånsk proklamerer, at vejret i Los Angeles er som en evig ”midsommar”. Efterhånden finder det umage makkerpar også melodien, og deres forskelligheder bliver underholdende, når åbenmundede Axel spørger om tilknappede Ingmars pistol er ægte, hvortil han tørt svarer:

”Nej, det er en hårtørrer. Vil du prøve den?”

Andet afsnit er endnu bedre, og man griner højlydt, når de to forsøgsvise detektiver hører svensk musik i bilradioen eller gør sig til grin på skydebanen, som den erfarne Amerika-immigrant Ingmar ser som terapitime, mens våbensky Axel er mindre hjemmevant.

På skydebanen møder de også seriens skurk, den konkurrerende og mere professionelle privatdetektiv Jane (Traci Lords), der driller Axel med hans ”bøssede cardigan”. Sammen med Ingmars tjekkede advokat-datter Sarah (Felisha Cooper) og detektivbureauets nordkoreanske pedel Sun (Vivian Bang) er hun det kvindelige islæt, hvilket dog ikke bruges til andet end at vise, at damerne har styr på tingene, mens mændene klovner rundt.

Der er en ny sag i hvert afsnit, og i andet skal de finde ud af, om en blind mands kone er ham utro. I tråd med alskens detektivhistorier er hun selvfølgelig det, men der findes alligevel originale påfund, når Axel klodset ligger billeder af utroskaben ud foran den blinde mand og prøver at få en mundtlig tilståelse ud af konen.

Inspirationskilderne er nyere og muntre krimifilm og -serier som Kiss Kiss Bang Bang og Terriers, hvor (mis)forholdet mellem partnerne bærer fortællingen frem, og hvor heldet ofte står den dumme bi.

Timingen mellem Stormare og Glans er oftest glimrende, men problemerne begynder for alvor at buldre i tredje og fjerde afsnit, hvor manuskriptet bestemt ikke hjælper de to hovedroller.

Her mangler humoristisk pondus i dialogen, og flere gange forfaldes der til direkte tåbelig falde på halen komik. Imens bliver de nye sager, der tæller en forsvunden datter, som har meldt sig ind i en kult, ikke behandlet med stor opfindsomhed.

Faktisk står Swedish Dicks klart svagest, når serien deler sine svenske detektiver op hver for sig. Ingmars seriøse historie om savnet af stuntmakkeren rammer nemlig ikke særligt dybt på grund af seriens humoristiske distance.Men forhåbentlig venter der mere sprogforviklingshumor i de resterende seks afsnit.