Biografanmeldelse
26. juni 2025
Smoke

Taron Egerton og Jurnee Smollett er forrygende som detektiverne, der jagter to pyromaner, men selv har ugler, som flyver op fra deres moser.

Foto | Robert Falconer

Smoke

Forfatteren Dennis Lehane lever i fremragende krimiserie op til ryet som mester i at narre publikum med et plot, som både fænger og forfærder.

Af Bo Tao Michaëlis

Ifølge den græske mytologi stjal Prometheus ilden fra de olympiske guder for at give den til menneskeheden. Det kostede Prometheus dyrt – men også mennesket betalte en pris for at modtage et element, der både bærer civilisationens fremskridt og barbariets destruktive kraft.

Ilden er på den måde faktisk hovedpersonen i Dennis Lehanes fascinerende serie Smoke om pyromani, som terroriserer en hel by. Eller snarere to ildpåsættere, der tilsyneladende motivløst sætter ild til stort og småt, huse med mennesker, butikker med kunder.

Dennis Lehane er ikke hvem som helst.

Han er en af USA’s bedste krimiforfattere udi neo-noir og står bag inciterende og interessante krimier som Mystic River, Gone Baby Gone og Shutter Island, der er filmatiseret af henholdsvis Clint Eastwood, Ben Affleck og Martin Scorsese. Han har også været inde over kultserien The Wire.

Typisk for Dennis Lehane er hans socialrealistiske skildringer af lavkulturelle forstæder og hans konsekvent uforudsigelige plots. Med Lehane ved man aldrig, hvor historien vil føre én hen.

Det gælder i den grad serien Smoke.

Første afsnit lægger traditionelt og genremæssigt forudsigeligt ud med et klassisk makkerpar: Dave Gudsen – en korrekt familiefar, tidligere brandmand og nu ekspert i pyromani – og Michell Calderon, en kvindelig politidetektiv med modstand mod autoriteter og hang til at gå egne veje.

Men allerede i andet afsnit begynder samarbejdet at krakelere. Mens de jagter to pyromaner, som synes at arbejde sammen, flyver der ugler op fra hver af politifolkenes moser.

Dave er i gang med at skrive en roman om sin heroiske indsats som pyromanjæger. Michell har et uforløst forhold til sin mor, som har ildpåsat deres bopæl, da hun var barn. Og imens følger vi en af ildpåsætterne, hvis fascination af ild koster menneskeliv.

Langsomt opløser historien sig til en hektisk labyrint med fatale irgange og forfærdelige sidespor, hvor alle personer opfører sig på tværs af historien og i trods mod deres umiddelbare karakterer i handlingen.

Lehane lever op til sit ry som en mester i at narre publikum på en sort-kynisk facon, som nok fænger, men også forfærder. Fordi plottet er grænseløst og umuligt at regne ud på forhånd.

Ni afsnit på en lille time hver er meget, men alligevel er der konstant fremdrift. Balancen mellem personernes intime aktioner er i vater og bliver ikke uvedkommende eller ligegyldig.

Ilden breder sig undervejs og viser sig fra sin værste side. Også som de skæbnesvangre altødelæggende skovbrænde, mennesker nærmest kæmper forgæves imod. Ild er nemlig på en underlig måde både menneskets tjener og en herre, som indimellem dræber skånselsløs.

Taron Egerton er fantastisk som den romanskrivende ildebrandsbekæmper Dave Gudsen. Han er naboens pæne søn og har sågar en sød bibliotekarkone og en stedsøn, som læser Haruki Murakami i sin fritid.

Endnu bedre er Jurnee Smollett som detektiven, der er knaldhård som kød nederst i en kummerfryser, tough som en østers, man ikke kan åbne.

Alligevel er hun mennesket midt i al umenneskeligheden med overskud til næstekærlighed og almen empati. Greg Kinnear er hendes bamsefar af en chef, som måske har ladet lidt gratis honning glide ind i hans kontor. Colombiansk-amerikanske John Leguizamo er eksstrømeren, der ved mere end, politiet har godt af.

Smoke er baseret på en podcast om den mest aktive seriebrandstifter i USA's historie.

Dennis Lehane kæler gunstigt for sin atmosfære af at foregå i et USA, som bestemt ikke er blevet gjort ”great again” af Donald Trump. Ikke decideret slum, men heller ikke high society. Man spiser chips af pose, hamburgers er husmandskost, og man drikker øl af flaske. Og whisky selvfølgelig, men mest som saft til sandhedens timer, hvad enten det gælder kriminalitet eller kærlighed.

Smoke er simpelthen en fremragende serie.

Titel:
Smoke

Land:
USA

År:
2025

Serieskaber:
Dennis Lehane

Instruktør:
Joe Chappelle, Jim McKay, Kari Skogland

Manuskript:
Dennis Lehane, Molly Anne Miller, Steven Hanna, Adriane McCray, Kary Antholis, Steve Harris

Medvirkende:
Taron Egerton, Jurnee Smollett, Rafe Spall, Hannah Emily Anderson

Spilletid:
Ni afsnit cirka 50 minutter

Premiere:
27. juni på Apple TV+

Relevante artikler

Biografanmeldelse
11. jan. 2017
Lev om natten

Lev om natten

Fra samme skribent

Dvd-anmeldelse
25. juli 2026
The Return

The Return

Boganmeldelse
22. juli 2026
Amira

Amira

Biografanmeldelse
16. juli 2026
The Odyssey

The Odyssey

Serieanmeldelse
07. juli 2026
Hundene

Hundene

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro