SmåP

Det er ikke så forfærdelig længe siden, at det for alvor var hipt at tale om kulturteknikker i undervisningsverden og så se meget betydningsfuld ud.

I begrebet ”kulturteknik” lå, at der så sandelig med ét var andre teknikker at mestre end de klassiske discipliner: tale, læsning og skrivning. Eleverne skulle nu også lære at ”bruge computer” – det sagde vi.

Og det er mindre end tyve år siden. Herregud.

Den nyeste satsning fra filmskolen Station Next er online i dag. Der er tale om læringssitet Små Produktioner (SmåP), som skal hjælpe grundskolelærere i den ofte uoverskuelige kunst at undervise i digitale medier.

Hjemmesiden småp.dk byder på tilrettelagte undervisningsforløb, som guider lærere og elever i at producere små medieprodukter som filmplakater, spørgeskemaer, radiospots, computerspil, kortfilm og powerpoints med musik og lydeffekter.

Hvem siger, at man ikke kan lære om areal og rumfang i computerspillet Minecraft? Eller at slaget ved Waterloo ikke kan illustreres i en tegneserie?

Undervisningsforløbene præsenteres i et enkelt og letforståeligt sprog, hvor alle kan være med og det uden at give køb på lødigheden.

Eleverne kan selv finde vej gennem produktionsprocessen via trin-for-trin-guider og videotutorials. Undervejs bliver de bedt om at forholde sig til mediekritiske spørgsmål om produktets formål og målgruppe.

Opgaverne på sitet kan vælges på tre mediefaglige niveauer, så der er udfordringer til alle og en reel mulighed for at differentiere. Tidsforbruget anslås med rimelighed til den enkelte opgave, og undervisningsforløb ledsages af en illustrativ video af, hvordan en skoleklasse tidligere har grebet udfordringen an.

Det koster ingenting, og der gives forslag til projekter i næsten alle fag. Nogle fag er – måske af gode grunde – mindre repræsenteret end andre.

Tilsyneladende er der heldigvis noget at komme efter – selvom min sparsomme tid ikke har tilladt at komme rundt i alle kroge. Jeg garanterer, at du som lærer tænker: ”Wow!” Og sæt så de mange muligheder ind i din almindelige undervisning og lad den udfordres af de mange gode ideer og forløb. Lad dit eget pensum styre.

Først en stor og velment advarsel til dem, der, som jeg, for længst har nået forstoppelsesgrænsen for udtryk som ”at dele viden” og ”lærings”-ditten eller datten: læringsværktøj, læringsaktiviteter, læringssite, læringsmål og læringsstile. Det bliver altså bare for meget, og man kan godt savne nogle af de helt jordnære udtryk som for eksempel ”undervisning”.

Alle forløb tager udgangspunkt i et eller flere af i alt syv forskellige mediekomponenter: billede, redigering, lyd, ide, tekst, kodning og univers. På siden omtales de dog som ”kernekompetencer” – hvilket skurrer i denne sammenhæng. Et billede kan vel ikke være en kompetence?

Det ville klæde Station Next også at slå et slag for en mere ligefrem og jordnær anvendelse af begreber. Men lad jer nu ikke bremse af dette.

Måske er det bare, fordi der er så mange fagpolitiske bolde i luften. Det ville jo være forfærdeligt, hvis de digitale tilbud blev kvalt i den fagpolitiske skuddermudder, der aktuelt hærger den danske grundskole.

Derfor – lad ordkvababbelsen hvile i fred – er det også en helt oplagt ide at lade de mange forskellige undervisningsforløb tage udgangspunkt i det enkle og fra dette niveau bevæge sig ”op” i mere og mere nuancerede finesser for det enkelte medieudtryk. Det er anvendeligt og forståeligt, og det kan sagtens fungere i såvel styrede som i mere frie processer.

Der er masser af guf at tage udgangspunkt i, når der skal undervises differentieret, så flest muligt får størst muligt udbytte. Og så flest muligt får indsigt i, hvad det er på spil i de mere professionelle udtryk, der rammer vore øjne, ører og nervebaner.

Det skal vi alle kunne forholde os (kritisk) til. Det er en demokratisk kernekompetence. Og den bidrager de små produktioner på fornemste vis til.