Shazam! Fury of the Gods

I 2019 introducerede Shazam! publikum for endnu en klassisk superhelt i det hastigt voksende filmunivers om mennesker og skabninger med særlige evner.

Den ujævne fortælling om drengen Billy Batson, der kan forvandle sig til en voksen superhelt med alverdens superkræfter, druknede i tidens stormflod af superheltefilm.

Nu får Batson og hans familie endnu en chance med Shazam! Fury of the Gods.

I denne omgang er Batson og hans adopterede familie ikke oppe imod Mark Strongs ondskabsfulde Dr. Sivana og de syv dødssynder. Nu er det selveste Helen Mirren og Lucy Liu, der indtager rollerne som den græske gud Atlas’ døtre!

Efter forældreløse Billy fik sine superkræfter fra en mystisk troldmand og delte evnerne med sine fem adoptivsøskende, er familien blevet Philadelphias lokale helte.

De er bare ikke uhyre kompetente. Nok redder de uskyldige civile, men de ødelægger undervejs mere, end godt er. Det er måske ikke så mærkeligt, når heltene under alle musklerne stadig er børn.

Netop børn og unge er også mærkbart målgruppen for Shazam! Fury of the Gods. Filmens humor er i børnehøjde, og tematikkerne henvender sig til et yngre publikum.

Billy er nemlig ved at blive stor. Snart fylder han atten år, og så får hans adoptivfamilie ikke længere børnepenge. Det er usikkert, om de overhovedet kan beholde ham.

Desuden vil søsteren Mary gerne på universitetet og prioriterer det over heltegerningen. Broren Pedro arbejder på at springe ud som homoseksuel. Og Billys bror og bedste ven, Freddy, vil gerne være mere selvstændig.

Alle de unge helte har svært ved at håndtere overgangsperioden mellem barndom og voksenliv.

Det er en problemstilling, som filmenhåndterer overraskende modent. Budskabet om, at de unge menneskers værd ikke stammer fra deres superkræfter, men fra deres personligheder, er en interessant pointe af den slags, man sjældent får serveret af en superheltefilm.

Navnlig Zachary Levi og Jack Dylan Grazer som henholdsvis Billy og Freddy bærer filmen på deres skuldre.

Levi er indbegrebet af en forvokset teenager, der er usikker og spiller stor i slaget, mens Grazer kommer helskindet igennem nogle overraskende alvorlige og voldsomme scener, hvor Freddy sætter livet på spil.

Men blandingen af humor og alvor er knap så godt håndteret.

Warner Bros. trækker på hele sit enorme kartotek af medieprodukter, når der skal skrives jokes. Det resulterer dog ikke i hylende morsomme vittigheder, men snarere i en film, der føles som et kynisk produkt.

Man griner ikke højlydt, fordi Billy nævner Harry Potter, Game of Thrones eller nogle af de mange andre filmatiserede helte. Man bliver derimod mindet om, Shazam! Fury of the Gods blot er et led i en enorm marketingstrategi.

Det virker især grotesk, når filmens magiske historie løses ved hjælp af produktplacering. Skittles har uden tvivl givet mange penge for at få børn og unge til at associere slikket med superhelte og græsk mytologi.

Helen Mirren og Lucy Liu har uhyre lidt at arbejde med som de to udødelige kvinder, der bekæmper superbørnene. Begge skurke er sammenbidte, seriøse og vrede, og så benytter de to skuespillere samme alvorlige ansigtsudtryk og monotone stemmeføring hele filmen igennem.

Deres figurer er tydeligvis ikke skabt med samme omhu som Billy og Freddy.

Filmens konstante vittigheder og ellers ofte vellykkede teatralske overspil resulterer også i nogle decideret stødende scener.

Freddy er fysisk handicappet og bruger krykke. I skolen bliver han mobbet af to bøller, der er som revet ud af en urealistisk ungdomsfilm fra 80’erne.

Shazam! Fury of the Gods lægger ikke skjul på, at Freddys handicap er noget negativt, der bliver fikset, når han er superhelt.

Det tørner sammen med filmens budskab om, at børnene er gode nok, som de er. Freddys handicap behandles som en joke, når han eksempelvis klodset forsøger at snige sig rundt for næsen af de onde søstre.

Der er mange kvaliteter i Shazam! Fury of the Gods. De bliver desværre tynget af upassende jokes og kynisk markedsføring, der forhindrer filmen i at blive mere end blot endnu et produkt, der forsvinder i mængden.