Second Act

De sidste par år er der igen blevet pustet liv i den amerikanske komedie.

Sidste år blev amerikanerne imponeret over romantiske Crazy Rich Asians og ungdomskomedien Blockers. Desværre gik renæssancen hen over hovedet på de danske distributører, så vi endnu ikke har fået filmene at se herhjemme.

Heldigvis er det ikke tilfældet med komedien Second Act, der foregår på en arbejdsplads.

Maya (Jennifer Lopez) føler sig overset på sit arbejde i supermarkedet Value Shop, da stillingen som afdelingsleder går til en udefrakommende med en universitetsuddannelse i teambuilding. Hun har måske femten års erfaring i butikken, men som chefen forklarer hende, er der ikke plads i toppen af fødekæden til en person, som ikke har mere end en bestået folkeskoleeksamen på sit cv.

”Jeg ville ønske, at folk ville sætte pris på street smarts over book smarts,” sukker hun højlydt til den charmerende kæreste Trey og barndomsveninden Joan (Leah Remini).

Det er ikke meget, vi har set til den glimrende J. Lo i dette årti, men hun har bestemt ikke mistet sine evner. Hun er straks overbevisende som lynende skarp forretningskvinde og en hårdtslående Queens-beboer i New York.

Kemien med Leah Remini (Kongen af Queens) er ikke overraskende fænomenal, og filmens stærkeste scener finder sted mellem de to kvinder, som på morsomste vis diskuterer alt mellem himmel og jord.

Lykken smiler til Maya, da hun ud af det blå lander en fed konsulentstilling hos firmaet F&C. Det viser sig dog, at ansættelsen er baseret på et fabrikeret cv, og pludselig må Maya jonglere mellem at skulle lyve om sin fortid og samtidig præsentere et nyt, organisk skønhedsprodukt for ledelsen.

Udgangspunktet lægger op til en vidunderlig historie om anti-establisment, hvor arbejderklassekvindens åbenlyse talenter holdes i skak af etablerede normer i samfundet.

Men desværre holder filmen sig kun for en stund til den vinkel.

Til stor morskab leverer den nye afdelingsleder for Value Shop en akavet åbningstale om, hvordan alle medarbejderne er en del af Kong Arthurs runde bord. Senere bemærker han til Maya, at det er svært for en kvinde i hendes alder at finde arbejde.

Men så snart Maya lander pladsen som konsulent, kastes spydigheden over bord.

F&C er enhver neoliberal CBS-studerendes våde drømmeland. Her skal vi tro på, at direktøren for en stenrig virksomhed er en godmodig hyggeonkel, at intern konkurrence mellem afdelinger skaber de bedste produkter, og at virksomheden investerer i et organisk produkt, fordi det på magisk vis er mest profitabelt.

Det umoralske i at bruge et falskt cv bliver vendt og drejet til ulidelighed.

Hvad der starter som et interessant indblik i, hvorvidt det er fair at spille ufint på arbejdsmarkedet, når reglerne er dikteret af bosserne, bliver i løbet af filmen til et mere slapt spørgsmål: Er Maya tro mod sig selv?

Det hele slutter tamt med, at Maya gylper tomme mantraer op: ”Hver dag er en ny chance”, ”vores største svagheder er ikke vores fejl, men vores frygt” og ”det er kun dig selv, som stopper dig”.

Halvvejs inde i filmen kommer der et twist, som flytter fokus fra giftig arbejdskultur og uretfærdige virksomhedsstrukturer til Mayas familieliv.

Twistet skal ikke røbes her, men det føles for pludseligt til for alvor at skabe den emotionelle effekt, som det tydeligvis er tiltænkt. Og det er ligegyldigt, hvor hårdt der slås på klavernoderne og plirres på den akustiske guitar.

Humor fungerer sjældent over landegrænser, og den skuffende drejning af det saftige materiale skyldes uden tvivl, at filmen er produceret til et internationalt marked. Ud over SFX Productions er filmen produceret af kinesiske Huayi Brothers, så naturligvis er der også en scene, hvor Jennifer Lopez skal prøve sig på mandarinsproget over for en storsmilende kinesisk direktør.

Second Act er charmerende, men også renset for alt, som kan gøre det svært for et internationalt publikum at følge med.