Saving Mr. Banks

Disneys elskede klassiker, Mary Poppins – der har 50-års jubilæum i år – er katalysator for den her films fortælling om mødet mellem to stålsatte viljer: forfatteren P.L. Travers og Walt Disney.

P.L. Travers (P’et står for Pamela, men det er kun tætte venner, der må kalde hende ved fornavn) skrev fem bøger om den østenvinds-flyvende barnepige Mary Poppins. Og hun var absolut ikke interesseret i at lade Walt Disney filmatisere sine elskede karakterer.

Men svigtende bogsalg og økonomiske bekymringer fik hende overtalt til at tage til Hollywood for at arbejde på manuskriptet til filmen.

Da hun ankommer til sit luksuriøse Beverly Hills hotel, græmmes hun over, at hendes suiter er fyldt med Disney-merchandise.

”Stakkels A.A. Milne,” siger hun, da hun samler Peter Plys op, bamsen, hvis bog-liv blev forfattet af hendes engelske kollega og siden Disney-ficeret – en skæbne, hun ønsker at undgå for hendes Mary.

Travers har rettighederne til bogen, og dem bruger hun som pressionsmiddel mod Disney. Hun går sågar rundt med kontrakten i tasken uden underskrift for at kunne vifte de andre om næsen med den. Hun vil ikke have, at der er animation i filmen, og musik skal der heller ikke være noget af.

På Disneys kontor går hun dog op og ned af de musikalske brødre Richard og Robert Sherman, der stod bag musikken til tegnefilm som Junglebogen og Aristocats.

Og hvis man har set Mary Poppins, er slutningen ligesom lukket ud af sækken: Der er både tegnede, dansende pingvinger og masser af iørefaldende sange fra Sherman-brødrene! Nær filmens afslutning får man et par glædelige og helt uredigerede gensyn med Julie Andrews og co. fra den originale Mary Poppins.

Filmen skildrer en pardans mellem Hollywood, hvor mastodonterne strides, og så Fru Travers barske barndom i Australien. Forfatterindens stramtantede stædighed er i virkeligheden et slør over en manisk kamp for at forløse et barndomstraume gennem sine eventyrlige skriverier.

Hendes drikfældige far spilles af Colin Farrell, og det gør han ikke særlig godt – man burde ellers tro, at det lå lige til hans højreben at spille sprutglad charmør.

I det hele taget er diverse flashbacks til barndommen lidt søgt, men noget skal filmen selvfølgelig krydres med, når hovedfortællingen har et resultat, man kender på forhånd.

Men man charmes til overflod af vidunderlige Emma Thompson. Hun er en fryd som den brøsige forfatterinde med en krukke af gode citater. Da hun har smidt den ene Sherman-bror ud af manuskriptskrivnings-lokalet, som var han en forvorpen knægt, spørger hun ind til hans halten.

”Han er blevet skudt,” fortæller de to andre hende med medlidenhed malet i ansigtet.

”Det overrasker mig ikke,” lyder det bare knarvornt fra damen.

Walt Disney spilles passende af en af nutidens store Hollywood-kapaciteter, Tom Hanks, og han gør det med belevent glimt i øjet.

Men åh, hvor man dog ønsker, at det hellige glansbillede af Mickey Mouses skaber blev lidt flosset i kanten. Man hører, hvordan han som ung måtte kæmpe for rettigheden til sin ikoniske mus. Hans hårde barndom tjener som et belejligt spejl af Travers’ opvækst.

Ligesom Disneyfilm i årtier har håndteret hårde voksentemaer med børnevenlig feelgood, er det Walt i egen høje person, der hjælper fru Travers til at slippe kontrollen og fortiden.

Men den eneste plet på Disneys ry er, at han uforvarende bliver taget i at ryge.

”Det lader jeg normalt ikke nogen se. Jeg vil ikke opfordre til dårlige vaner,” er hans kvalme replik.

Det er sukkersødt, men filmen er heldigvis mere morsom end rørstrømsk sød.

Fremhæves skal også Paul Giamatti som hoppende, glad chauffør for Travers. Med Mickey Mouse-pin i reverset er der ikke meget, der kan få hans humør til at dale, og han overstråler næsten Emma Thompsons fornemme præstation.

Hver dag fortæller han Mrs. Travers, at solen skinner for hende, og hun bliver hver gang hidsig og snakker om Englands regn.

I øvrigt er titlens Mr. Banks navnet på den bankansatte far i Mary Poppins. Dermed bindes der en elegant tematisk sløjfe omkring fader-traume og fantasifigurer, som beriger både den gamle film og den nye om Mary Poppins' skaberinde.