Salsa

”Vores ry, vores rygte, vores værdighed.”

Unge Vigga har et klart svar til veninden Uma, da hun spørger, hvad de har at miste, hvis de giver den gas på en ny, kontroversiel dating-app.

Men der er ingen vej tilbage.

Den fiktive app hedder ”Drift” og giver brugere mulighed for at finde en sexpartner med samme drifter, uanset om man tænder på orgier eller fødder eller bare vil miste sin mødom.

Online går Uma (Safina Coster-Waldau) under dæknavnet ”Salsa”, fordi det er eksotisk, spændende og en god dip. Deraf seriens titel.

Imidlertid er alt ikke fryd og gammen derhjemme.

Umas mor døde for nylig, faren arbejder i udlandet, og storesøster Victoria (Filippa Navarana) har netop aflyst sit udlandsophold i Mexico på grund af en identitetskrise.

Konflikten opstår, når Victoria alligevel påtager sig rollen som den voksne og ansvarlige i huset, mens Uma gerne vil løsrive sig.

Den autodidakte filmskaber og Ekko Shortlist-vinder Jonas Risvig mestrer ungdomsgenren og har tidligere fået ros med på vejen for de populære webserier Grænser og Centrum.

Sex har altid været centralt for genren. Tænk blot på Grease eller Euphoria. Men Salsa læner sig tættere op ad Amy Heckerlings 80’er-klassiker Øl, fis og rockmusik, hvor filmhistoriens typiske fokus på mandens nydelse udfordres.

Instruktøren fortaber sig ikke i en analyse af Generation Z, men arbejder med seksualitet og dens rolle i en digital tidsalder, hvor man er opmærksom på samtykke og slutshaming.

Smukke optagelser fra Frederiksberg peger ud over Sankt Jørgens Sø og afbrydes af sekvenser, hvor de unge vandrer rundt i Valbys villakvarterer.

Selv om udendørsoptagelserne er pæne, er Salsa ingenlunde en poleret serie.

Sexscenerne er ofte kejtede og ubehagelige, ja, nogle gange direkte frastødende. Det hænger uløseligt sammen med faren og sårbare situationer, som de unge kvinder udsættes for.

Det er hårrejsende at tænke på, hvorfor man hverken i serien eller virkeligheden har samme bekymringer for mænd.

Der er noget kunstigt ved scenerne, nærmest som var det en overfladisk gengivelse af livet, man kunne finde på sociale medier. Det er derfor meget passende, at den fremmede, som Uma og Vigga vil have trekant med, ikke kan få rejsning.

”Jeg føler mig som en nyforelsket teenager, der ikke har prøvet noget,” siger Uma med funklende øjne og smil over hele femøren om sine scoringer.

Ikke alle oplevelser er lige gode. Hun bliver udskammet og truet en aften, da hendes match tager en ven med. Næste dag ligger hun krøllet sammen i sengen, mens Victoria omsorgsfuldt kommer med morgenmad og aer hende.

Kameraet bevæger sig mellem søskendeparret og barndomsbilleder af dem, som viser deres uskyld. Den er ikke tabt, bare fordi de er blevet ældre.

Festerne præges af kulørt lys, tequilashots og unge mennesker klædt i stramme toppe og baggy bukser med synlig g-streng, der danser til Gabry Pontes Geordie.

Det er, som om nogen har spolet tilbage til 2003 for at gøre op med datidens snæversyn. Her blev berømtheder som Paris Hilton lagt for had for deres kødelige udskejelser. Årstallet står endda skrevet med glimmer på en af kvindernes toppe.

Dengang var det uhørt, at unge kvinder talte højt om deres kønsdele og sprøjteorgasmer eller søgte uforpligtende sex online, som de gør i Salsa.

Der tales åbent om at dele omkostninger for en hormonspiral med kæresten, fordi det er et fællesansvar. Der tales om at tisse efter sex, så man ikke får blærebetændelse, og om at føle sig presset til sex, før man selv er klar.

Serien tager et utvetydigt sex-positivt standpunkt, og de medvirkende rapporterer i appen, hvis en af drengene var selvisk i sengen eller ikke havde kondom med.

Indimellem fylder sexsnakken mere end søstrenes ellers fremragende dynamik. Men Salsa forbliver en besnærende perle, der emmer af nysgerrighed og kærlighed til persongalleriet.