Biografanmeldelse
14. dec. 2016
Rogue One: A Star Wars Story
Felicity Jones og Diego Luna har hovedrollerne som Jyn Erso og Cassian Andor, der tackler krig og modgang med sårbar hårdførhed og ægte følelser. Lucas Film

Rogue One: A Star Wars Story

Der er smæk for skillingen i den velspillede og beskidte Rogue One: A Star Wars Story, der maner frygten for disneyficering definitivt i jorden.

Af Ida Rud

Rogue One: A Star Wars Story er et brutalt portræt af krig. Både på et personligt plan og i et bredt perspektiv.

Instruktør Gareth Edwards er kompromisløs. Han tager os med helt ned i det blodfyldte støv, når modstandsfolkene gør væbnet oprør. Det er grimt, og de samvittighedsfulde rebeller har udtryk for, at de har gjort ubeskrivelige ting.

Fred er dyrt købt.

Dystre film er blevet en trend, og mørket rammer selv lette genrer som science fiction og fantasy. Tænk bare på den seneste film i Harry Potter-universet. Når man tilmed træder ud af biografens mørke og læser nyheden om massedrab på civile i Aleppo, føles fiktionens grusomheder meget nærtstående.

Kunsten afspejler verden – er den på kanten af krig?

For fire år siden købte Disney Star Wars-franchisen, og de har linet en masse nye film op. Man kunne have frygtet, at Mickey Mouse-koncernen ville gøre Star Wars nuttet og familievenlig. Men al frygt er gjort til skamme.

Rebellerne finder den unge pige Jyn (Felicity Jones) i en fangetransport. Hun er datter af videnskabsmanden Galen Erso (Mads Mikkelsen) og har levet en rodløs tilværelse. Hun så sin mor blive dræbt og faren bortført af det onde Imperiet, så han kunne fuldende den altødelæggende kampstation Dødsstjernen, som han har været med til at skabe.

Rebellerne har brug for Jyns hjælp til at finde hendes fosterfar Saw Gerrera, for de har fået nys om, at han fået i en besked fra Galen Erso om, hvordan de kan destruere Dødsstjernen.

Det er det første livstegn, Jyn får om sin far, ligesom hun ikke har set den militante ekstremist Saw Gerrera, siden de blev skilt fra hinanden under en mission for flere år siden. Så hun indvilliger i at tage på en hemmelig mission sammen med kaptajn Cassian Andor (Diego Luna) og dennes robot K-2SO.

Der er smæk på handlingen i Rogue One, der fører os til flere planeter, nye ansigter og gamle kendinge. Det gælder blandt andet gæster fra Mos Eisleys kantine, Rebellernes leder Mon Mothma og selveste Darth Vader. James Earl Jones låner endnu engang sin malmrøst til filmhistoriens bedste skurk, der gør forrygende comeback.

Også den lede Grand Moff Tarkin har en større rolle – det var trods alt ham, der stod bag Dødsstjernen. Det troede man i hvert fald efter A New Hope, men faktisk viser det sig at være den ærerige Orson Krennic, der spilles med kynisk ondskab af Ben Mendelsohn.

Oprindeligt blev Tarkin spillet af afdøde Peter Cushing, men i den nye film har man valgt at computeranimere ham. Der er ingen tvivl om, at det er ham med de knivskarpe kindben og de onde øjne, men der er heller ingen tvivl om, at personen ikke er ægte. Det bliver ligefrem morbidt.

Hvorfor har man ikke valgt en vellignende skuespiller, som man har gjort med blandt andet Mon Mothma?

Det er dog en tilgivelig fejl i en film med masser af godt skuespil, særligt af Diego Luna og Felicity Jones, der begge kombinerer følsomhed med hårdtslående handling.

Alan Tudyk lægger stemme til K-2SO, der er en dybt sarkastisk robot, hvilket tilfører filmen befriende humor. Også Donnie Yen er vidunderlig som den blinde munk Chirrut Îmwe. Nok er der ingen jedier med i filmen – hverken Obi-Wan Kenobi eller Luke Skywalker er fundet endnu – men som vogter af jediernes krystaller er han tæt i kontakt med Kraften.

Hvor sidste års The Force Awakens var som et ekko af A New Hope, er denne film sin egen. Den lille historie om rebeller på hemmelig mission, der får enorm betydning, er en smuk påmindelse om, at alle, store som små, har en betydning. Men tematikken om fædre, hvis fejltrin skal udredes af deres børn, går igen.

I Star Wars-filmene er det umuligt at løbe fra sin arv, men man kan vælge at lære af den. Ligesom denne film stiller sig smukt på skuldrene af sine stærke forgængere og elegant går direkte ind i A New Hope.

Titel:
Rogue One: A Star Wars Story

Land:
USA

År:
2016

Instruktør:
Gareth Edwards

Manuskript:
Chris Weitz, Tony Gilroy, John Knoll, Gary Whitta

Medvirkende:
Felicity Jones, Diego Luna, Alan Tudyk, Ben Mendelsohn, Mads Mikkelsen

Spilletid:
133 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
17. november

Relevante artikler

Biografanmeldelse
16. dec. 2015
Star Wars: The Force Awakens

Star Wars: The Force Awakens

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
01. nov. 2025
It: Welcome to Derry

It: Welcome to Derry

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten