Robotbror

Robotbror foregår i en nær fremtid, som på mange måder ligner vores – bare lidt bedre.

Der er ingen klimakrise, men grønt og frodigt. Hvis man bliver sulten, kan man bare 3D-printe et lækkert, rødt æble.

Der er langt imellem danske familiefilm, der udforsker sci-fi-genren, så Robotbror falder på et tørt sted. Filmen lykkes tilmed langt hen ad vejen med at skabe en optimistisk og seværdig fremtidsvision.

Den er baseret på Morten Dürrs børnebog Robotten kan skide! og handler om pigen Alberte (Selma Iljazovski). Alle på hendes skole har deres helt egen menneskelignende robot.

Imens hænger Alberte på en kæmpe, pinlig bamserobot – en forældet model – som ikke kan få en opdatering, så den får situationsfornemmelse. Lars Brygmann lægger stemme til den muntre bamse, der kan minde om Chewbacca fra Star Wars.

Da Alberte fylder tolv år, forærer forældrene hende den splinternye model G20, som endnu ikke er blevet lanceret. Pludselig begynder folk at sværme om pigen og den nye robot, der kalder sig Konrad (Philip Elbech Andresen).

Men da Alberte en nat finder Konrad på toiletkummen, brister illusionen. For robotter kan jo ikke skide!

Konrad afslører, at han blev undfanget ved kunstig befrugtning med det formål at være forsøgsperson for tech-firmaet Sapio, som producerer børnenes robotter. For at slippe væk fra tilværelsen som forældreløs forsøgsperson, foregav han at være en robot.

Alberte beslutter sig for at holde på Konrads hemmelighed, ikke mindst for at bevare sin nyvundne popularitet. Herfra tager fortællingen fart.

I sin essens er Robotbror en historie om venskab pakket ind i et levende fremtidsunivers.

Filmen er instrueret af Frederik Meldal Nørgaard, som også spiller en flippet skolelærer i filmen. Han har tidligere lavet børnekomedierne Villads fra Valby, Kidnapning og Team Albert.

Med Robotbror rammer instruktøren plet med et overbevisende fremtidsscenarie, der ikke føles så fjernt endda.

Albertes værelse kan forvandle sig fra en bounty-strand til en funklende stjernehimmel alt efter hendes humør. Og til en fest kan en maskine scanne folks øjne og derefter blande drinks, som passer til deres personlighed.

Små lyde understøtter universet og pirrer sanserne. Robotternes øjne siger pling, når de åbner, og skratter en smule, når de prøver at oprette forbindelse til hinandens servere.

Skolen en grøn oase, hvor man maler, hvad man føler og har morgenmeditation. Men alt er ikke fryd og gammen, for fraværende forældre får en helt ny betydning i Robotbror. Albertes mor og far er nemlig konstant i en anden virkelighed via VR-briller, som klistrer til deres ansigter.

Filmen tager sin tid om at komme i gang med hovedfortællingen, og i første halvdel kører historien lidt i ring. Flere scener med Albertes far fylder for meget, uden man rigtigt forstår meningen med dem.

Heldigvis rådes der bod på den sløve start i anden akt, hvor historien for alvor får lov til at udfolde sig med tempofyldte og medrivende actionscener.

Med pulserende musik og et kamera, der følger Alberte tæt, bliver man suget helt ind i de dunkle gange i Sapios hovedkvarter.

Komponist Povl Kristian, der har skabt musik til klassikere som Pusher og En kort en lang, kan tage æren for filmens skønne lydside. Musikken veksler mellem legende og intens og ledsager på fornem vis filmens billedside uden at gøre opmærksom på sig selv.

Historien om venskab er måske hørt før, men takket være det helstøbte fremtidsunivers er Robotbror et friskt pust.