Biografanmeldelse
01. mar. 2018
Red Sparrow
Den tidligere balletdanser Dominika Egorova (Jennifer Lawrence) lærer af den russiske efterretningstjeneste at bruge sit smukke ydre og sin seksualitet til at manipulere sine omgivelser. Foto | Murray Close

Red Sparrow

Der er blodig vold og nøgenhed til husarerne, når Jennifer Lawrence forsøger sig som russisk forførerske, men spion-thrilleren er en lunken fornøjelse.

Af Nicki Bruun

Det er det evige problem i Hollywood-film: Bliver amerikanske og engelske skuespillere virkelig mere autentiske russere, hvis man lader dem tale modersmålet med lidt østeuropæisk accent? 

Sjældent. 

Det er det heller ikke i Red Sparrow, hvor Jennifer Lawrence sammen med dygtige skuespillere som Jeremy Irons og Charlotte Rampling leger spionballet med koldkrigs-undertoner. 

Det blot 27-årige skuespiller-ikon bærer ellers filmen på sine skuldre som balletdanseren Dominika Egorova, der kommer ud for en arbejdsulykke så klodset, at det næsten ikke kan være et uheld. Vi får godt nok at vide, at hun altid har været temperamentsfuld, men alligevel går det lidt for hurtigt, når den yndefulde danser pludselig bliver til en blodtørstig hævnerske. 

Det fører hende ud på et dystert spor, hvor hun stilles over for et dilemma: dø sammen med dine kære eller bliv en levende lolitadukke i landets tjeneste! 

Da hun som de fleste mennesker godt kan lide at leve, vælger hun dør nummer to. 

Derfor bliver hun sendt på ”luderskole”, som kadetterne kalder den institution, hvor de oplæres i forførelsens ædle kunst. Her er der spændt op til lir for husarerne, når en splitternøgen Lawrence efter lidt startvanskeligheder tager kontrollen over sin seksualitet og ydmyger en mandlig kadet, der har taget sig visse friheder. 

Der løber en understrøm af kvindelig styrke igennem filmen, som er beundringsværdig, men heller aldrig bliver forløst. 

Foruden at blive en kampklar vamp, der kan låse selv den mest kontrollerede mand op, lærer Dominika nemlig at låse rigtige døre op. Samtidig er hun ikke en superhelt i stil med spioner som Ethan Hunt fra Mission: Impossible eller Sydney Bristow fra tv-serien Alias, og det er som sådan fint nok. 

Men fordi man heller aldrig kommer ind under huden på hende som menneske, føler man aldrig rigtigt noget for den skiftevis kølige og passionerede kvinde. 

Der er også noget forvirrende med tidsbilledet i Red Sparrow. Den foregår øjensynligt i en nutid med smartphones og anden avanceret teknologi. Men samtidig lægger den meget vigtige information, som russerne prøver at få fingrene i, på noget så retro som floppy-disketter. Det er muligvis et forsøg på at tilføre filmen en tidløs koldkrigs-stemning, men man mister bare totalt fornemmelsen for tid og sted. 

Dominikas amerikanske modstykke er den mandlige CIA-agent Nate Nash, der spilles af altid fremragende Joel Edgerton. 

Det slår ikke ligefrem gnister mellem de to hovedrolleindehavere, men de er begge uudgrundelige nok til, at man alligevel interesserer sig for, hvem der narrer hvem i det seksuelle spil om storpolitik. 

I forhold til det tidligere samarbejde mellem Jennifer Lawrence og instruktør Francis Lawrence i The Hunger Games-filmene, er der denne gang skruet op for voldens realisme. Det barske univers er flot visualiseret i stort anlagte indstillinger, der fikserer øjnene i de 140 minutter – der nemt kunne være beskåret med en halv time – som filmen varer. 

En stærk slutspurt, hvor Dominika træder mere i karakter, redder Red Sparrow ud af forglemmelsens tåger. Den ender som en af de ret ligegyldige blockbusters, der ikke er fornærmende ringe, men heller ikke efterlader noget indtryk – og derfor bedst kan sammenlignes med fornøjelig ventemusik. 

Så må Jennifer Lawrence faktisk hellere bruge sit talent på at lave mere eller mindre vanvittige indiefilm som mother!, hvor der i det mindste er en chance for, at nogen bliver blæst fuldstændigt omkuld i biografen.

Titel:
Red Sparrow

Land:
USA

År:
2018

Instruktør:
Francis Lawrence

Manuskript:
Justin Haythe

Medvirkende:
Jennifer Lawrence, Joel Edgerton, Matthias Schoenaerts, Charlotte Rampling, Jeremy Irons

Spilletid:
140 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
1. marts

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
09. nov. 2025
Den sidste stilhed

Den sidste stilhed

Biografanmeldelse
11. sep. 2025
Bob Trevino Likes It

Bob Trevino Likes It

Serieanmeldelse
12. juni 2025
Stick

Stick

Biografanmeldelse
26. maj 2025
Sønnike

Sønnike

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten