The Rain – sæson 3

Vejrudsigten har de sidste tre år troligt stået i regnens tegn på Netflix. The Rain var den første ”Netflix Original” fra Danmark, men kvaliteten i de to første sæsoner har været alt andet end imponerende.

Fra at vandre Sjælland og Sverige tyndt i sæson 1 blev tingene mere stationære i sæson 2, hvor det meste af handlingen udspillede sig i og omkring et laboratorium. Her blev der søgt efter en kur mod den virus, som den dødbringende regn spredte.

Begivenhederne har ændret alt for søskendeparret Simone og Rasmus.

Det var deres far, som skabte virussen i et forsøg på at kurere sin dødeligt syge søn. Hvilket er lykkedes. Rasmus er ikke længere syg, og virussen har givet ham regenerative evner.

Der er dog et lille ”men”.

Rasmus er også blevet en selvbestaltet virus-messias, der ser det som sit livs mission at redde dødeligt syge. Han kan nemlig inficere andre med virussen, så de overlever og bliver et supermenneske – ligesom ham selv.

Simone er ikke helt på linje med lillebror, som hun mener, er blevet lige vel magtgal og morderisk. Men lederen af det skumle medicinalfirma, Sten, bearbejder knægten med dygtige overtalelsesevner og trusler om fysisk vold mod hans nærmeste.

Man er ikke i tvivl om, at Sten er ond, for han har næsten altid en rullekrave på, som alle onde firmaledere skal have i film og serier – Steve Jobs har ikke levet forgæves.

Der er to hovedspor i den sidste sæson: overlevelse i en postapokalyptisk fremtid og en superhelt/superskurk-skabelseshistorie i bedste X-Men-stil.

Rasmus tager sig af den sidste del, mens Simone ude i de frodige skove møder Daniel og hans lillesøster Luna, som måske ved mere om virusset, end de umiddelbart lader hende vide.

The Rain har genopfundet sig selv fra sæson til sæson, men hvad seriens identitet er, står hen i det uvisse.

Pudsige løsninger på problemer dukker hele tiden belejligt op, og karaktererne er grundlæggende for godtroende og dumme. Det er måske ikke det smarteste at tage imod gaver fra en person, som lige har kidnappet en af deres venner og pludselig siger, at alt er okay. Vil du have en cola?

Man kunne godt forvente, at der bare var en snert af snusfornuft hos folk, der har klaret syv-otte år i et postapokalyptisk Skandinavien.

Det giver skuespillerne, heriblandt Alba August og Lucas Lynggaard Tønnesen i hovedrollerne, et rodet materiale at arbejde med.

Serien er i det hele taget et greatest hits-sammensurium af science fiction-film og serier fra det foregående årti tilført en solid dosis ungdomsdrama og kærlighed.

Alex Garlands perle Annihilation virker til at være den primære inspirationskilde i denne ombæring.

Attraktionen i The Rain er at se vores samfund i en uset forfatning. Første sæson viste København i forfald, men det var ikke overbevisende lavet. Bygninger stod noget nær intakte, mens spredt CGI-vegetation var spredt ud hist og her.

Og da serien bevægede sig ud af storbyerne, blev det mere trivielt med mennesker, der råber af hinanden, uden at man var interesseret i at vide hvorfor. At visse karakterer har virket fredet, har heller ikke hjulpet på spændingen.

Havde skaberne turde lege med publikums forventninger, kunne The Rain være blevet noget helt særligt. I stedet slutter den første danske originale Netflix-serie med, at luften fuldstændigt er gået ud af ballonen.