Biografanmeldelse
13. jan. 2024
Poor Things

Emma Stone forvandler Bella i en tour de force-præstation, der er som at se en linedanser vove sig forsigtigt ud over en kløft og ankomme dansende på den anden side.

Foto | Atsushi Nishijima

Poor Things

Fablen om en kvinde med et spædbarns hjerne – forrygende spillet af Emma Stone – er et vidunderligt sprudlende og tankevækkende studie af, hvilke stakkels væsner vi mennesker egentlig er.

Af Lee Marshall

Bella Baxter er en kvinde med et spædbarns hjerne.

Hun leger med sin mad, bevæger sig i haltende ryk som en marionetdukke og taler på et akavet sprog fuldt af selvopfundne vendinger. Sex, en af hendes yndlingsaktiviteter, kalder hun ”rasende hoppen”.

Visse mænd ville ønske, at alle kvinder var så charmerende barnagtige, så lette at bruge og misbruge. Men i takt med at Bellas hjerne indhenter hendes krop, udlever hun en accelereret ungdom uden sociale eller seksuelle indskrænkelser.

Uden helt at miste sin barnlige bramfrihed bliver hun en fritænker, en tøjlesløs kvinde – en feminist.

Yorgos Lanthimos’ Poor Things vandt fuldt fortjent dette års Guldløve på Venedig-festivalen. Det er en skarpsindig filmatisering af Alasdair Grays roman af samme navn, hvor manuskriptforfatter Tony McNamara styrer uden om romanens postmodernistiske metafiktion.

De to mænd stod også bag periodekomedien The Favourite og skaber atter årets mest rendyrket underholdende, tankevækkende og sprudlende livlige film.

Emma Stone, der også producerer, giver sig hen til hovedrollen med krop og sjæl. Bella forvandles i alt fra sprog til mimik i en tour de force-præstation, der er som at se en linedanser vove sig forsigtigt ud over en kløft og ankomme dansende på den anden side.

Bella er skabt af filmens Frankenstein, Dr. Godwin Baxter, som Bella slet og ret kalder ”God”. Han er en excentrisk, genial kirurg spillet med skælmsk energi af sprudlende Willem Dafoe.

God blev grufuldt vansiret af sin lægefar, der brugte sønnen som laboratorierotte, og han er gået i farens fodspor. Inden Bella kreerede han et menageri af sammensatte skabninger såsom hønsehunden med kyllingeben og bulldoghoved.

God, hvis hestevogn trækkes af en dampmaskine med et levende hestehoved, er den første af en række mænd, der gør krav på Bella.

Snart følger Gods flittige, fattige assistent Max McCandles (Ramy Youssef), som vil besidde hende gennem ægteskab, og Mark Ruffalos sjuft af en libertiner, Duncan Wedderburn, der vil kontrollere hende med en blanding af rasende hoppen og følelsesmæssig afpresning.

Duncan stjæler hende på dannelsesrejse gennem et både genkendeligt victoriansk og fantasifuldt fremmed Europa.

I Lissabon glider steampunksporvogne over et bylandskab af barok og gotisk, Belle Époque- og art déco-arkitektur. Forestil dig Piranesis fantasifængsler fra 1700-tallet krydset med Terry Gilliams Brazil og Miyazakis Det levende slot.

Holly Waddingtons formidable kostumedesign og Jerskin Fendrix’ sælsomme træblæsermusik, der hyler, skræpper og prutter, er højdepunkter i en film, som visse effekter til trods føles stolt analog.

Poor Things starter i sort-hvid, før den skifter til livlige farver. Den er delvis optaget på specialfremstillet Ektachrome-film, der får de røde og orange nuancer i en scene i Alexandria i Egypten, hvor Bella får en lektie for livet, til at flamme op med bister intensitet.

Som i The Favourite forvrider fotograf Robbie Ryan ofte billederne med særlige objektiver, deriblandt en antik Petzval-portrætlinse, der holder midten i fokus og baggrunden sløret.

Det lyder måske nørdet, men Lanthimos bliver selv lidt af en gal videnskabsmand, når han forvirrer publikum, så vi falder dybere ind i filmens rundforvirrede verden – og opdager, at den i grunden ikke er så forskellig fra vores egen.

Underlige historier om ubehagelige mennesker var græske Yorgos Lanthimos’ kendetegn fra Kinetta i 2005 til og med The Killing of a Sacred Deer fra 2017. Men i The Favourite og Poor Things fortæller han sympatiske historier om kvinder uden at miste sin sans for det bizarre.

Poor Things er hans største film til dato, og det gælder ikke kun budgettet. Det er også hans mest indsigtsfulde studie af, hvilke stakkels væsner vi mennesker egentlig er.

Titel:
Poor Things 

Land:
Irland, Storbritannien, USA

År:
2023

Instruktør:
Yorgos Lanthimos

Manuskript:
Tony McNamara

Medvirkende:
Emma Stone, Willem Dafoe, Mark Ruffalo, Ramy Youssef, Christopher Abbott

Spilletid:
141 minutter

Aldersgrænse:
Tillad for børn fra 15 år

Premiere:
18. januar

Relevante artikler

Venedig 2023
09. sep. 2023
Lanthimos løber med Guldløven

Lanthimos løber med Guldløven

Biografanmeldelse
20. jan. 2019
The Favourite

The Favourite

Biografanmeldelse
24. aug. 2016
The Lobster

The Lobster

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
04. dec. 2025
Den nye bølge

Den nye bølge

Biografanmeldelse
28. nov. 2025
I’m Still Here

I’m Still Here

Biografanmeldelse
27. okt. 2025
Bugonia

Bugonia

Biografanmeldelse
06. mar. 2025
Svære sandheder

Svære sandheder

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten