Pil’s eventyr

Det er sikkert som amen i kirken, at der op til skolernes ferie bliver smidt en bunke familievenlige film i biografen, så forældre har noget at lave med poderne i fridagene.

Foruden danske romertalsfilm og amerikanske blockbusters fra giganter som Disney er der ofte nogle kuriøse og mildt sagt undervældende animationsfilm iblandt.

Sådan én ligner franske Pil’s eventyr ved første øjekast. Det borger ikke just for kvaliteten, at der er kylet en apostrof ind i den danske titel, selv om retskrivningen for ejefald dikterer anderledes.

Det skal dog ikke lægge filmen til last.

Historien om den forældreløse, snarrådige og akrobatiske pige Pil, som kommer på et vildt eventyr fuld af magi og action, er nemlig en overraskende stor fornøjelse spækket med originale påfund.

Hvornår har du eksempelvis sidst set en børnefilm, hvor en forbryderbande tilbyder en abonnementsmodel for snigmord – med tortur smidt gratis oveni?

Skurkene bliver hyret af den ondskabsfulde troldmand Tristan, der har overtaget kontrollen over riget Tågenborg. Han forgiftede den populære konge, men nu er kongens søn prins Roland blevet voksen og klar til at overtage sin fars plads.

Derfor forsøger Tristan også at forgifte Roland, men fordi titelfiguren Pil og hendes venner – en flok opfindsomme væsler – kommer i vejen, bliver prinsen i stedet til et mærkværdigt dyr.

Hans forvandling til en hanekat – halv hane og halv kat – er en af filmens mange sjove påfund. Den muskuløse unge mand får først en bogstavelig hanekam og dernæst et par stikkende øjne.

Den slags idéer skorter det ikke på i instruktør Julien Fournets film, der kan sammenlignes med animationsklassikeren Shrek. Pil’s eventyr foregår i et middelalder-univers og leger med stor succes med mange af de velkendte eventyr-klichéer, når Pil sammen med borgvagten Grovbert og hofnarren Narre-Per tager ud for at gøre Roland til et menneske igen.

Som i de klassiske Grimm-eventyr bliver der ikke holdt igen med den brutale vold. Titelpersonen får i filmens klimaks sendt en pil direkte mod hjertet og formodes i et godt stykke tid død. Morsommere, men formentlig også smertefuldt er det, når stakkels Grovbert sparkes i hovedet af en hest.

I det hele taget er filmen ikke berøringsangst med at vise folk, der slår sig til plukfisk. Et af højdepunkterne er en adrenalinpumpende kamp med et såkaldt varbæst, fordi heltene er blevet sendt på mission for at skaffe enhjørningelort til en modgift til prinsen – det er veloplagt pruttehumor!

De danske stemmeskuespillere giver sprudlende liv til filmens figurer.

Karoline Hamm giver Pil en blanding af følsomhed og nævenyttighed, så man forstår hende, men til tider også finder pigen en smule irriterende.

Grovbert (Esben Dalgaard) virker i starten som en klassisk tåbe, hvis eneste funktion er at få både fysiske og verbale tæsk. Men man føler virkelig med hans ambition om at blive ridder, og han udvikler sig til filmens største helt og moralske ledestjerne.

Narre-Per (Daniel Vognstrup) tager ofte og øjensynligt ufrivilligt handskedukken Hr. Lumskebuks frem, der laver jokes på bekostning af den magtfulde adel. Ingen tager notits af, at Narre-Per er bimlende skizofren, men det er måske også for meget at forlange af en vittig en børnefilm.

Amerikanske filmselskaber sidder tungt på den globale animationstrone, mens det i Danmark med mellemrum lykkes at lave både perler som Oscar-nominerede Flugt og kommercielle succeser som Anders Matthesens Ternet Ninja.

Den franske film er ikke arthouse-animation i stil med japanske Hayao Miyazakis mesterværker, men det er en effektivt underholdende knaldperle, som vil vække latter blandt både børn og voksne.