The Path

Den fungerende leder af Meyerist-bevægelsens afdeling i delstaten New York, Cal Robertson (Hugh Dancy), står i dramatisk halvmørke foran sin forsamling. Han beretter Platons hulelignelse, hvor en gruppe fanger hele livet kun har set skygger på en væg af verden bag dem.

En dag slippes en af fangerne fri, og han opdager, at der findes en ægte virkelighed, som ikke bare er skygger på en væg. Men når han vil befri de andre og vise dem sandheden, gør de andre modstand, af frygt for at deres virkelighedsbillede krakelerer.

To af Cals tilhørere er ægteparret Sarah (Michelle Monaghan) og Eddie (Aaron Paul), der nikker genkendende til problemstillingen.

Hun er født ind i Meyerist-bevægelsen og holder begejstret hænderne i vejret til forkynderens ord. Han er kommet til sekten som følge af sin brors selvmord, men tvivler nu efter at have set ting på en tur til Peru, der ellers skulle føre ham længere op ad oplysningens stige, som det hedder i grundlæggeren Stephen Meyers (Keir Dullea) new age-inspirerede filosofi.

Hvem af dem har set lyset: Hende, der ønsker at vise flere deres spirituelt sandfærdige vej, eller ham, der har opdaget logiske mangler i den blinde tro?

Det er spørgsmålet i den amerikanske streaming-tjeneste Hulus nye serie The Path, som HBO Nordic har hentet til Danmark. Hvem sidder inde med sandheden?

Det er et fascinerende udgangspunkt for alle, der nogensinde har kæmpet med at finde mening i tilværelsens vekselvirkning mellem tro og tvivl. Men The Path har klogeligt ikke travlt med at bevæge sig ud i det samme mystiske farvand, som serierne Lost og The Leftovers allerede har brilleret i.

I stedet lukker den os langsomt ind i forholdet mellem det centrale trekløver, der er garvede tv-skuespillere og hvis fremragende præstationer præcist rammer troens skiftende selvsikkerhed og tvivl.

Aaron Paul står med den vanskelige opgave at slippe ud af skyggen fra Jesse Pinkman, den elskværdige narkoman han perfekt gestalter i Breaking Bad. Heldigvis kan han grave ned i den samme afgrundsdybe brønd af smerte i portrættet af Eddie, der har skabt sig et godt liv trods konstant modgang, men hvis tvivl nu bringer ham til møder med afhopperen Alison (Sarah Jones).

Det eneste tidspunkt, hvor hans rolle klinger falskt, er når den så ungdommeligt udseende Aaron Paul – der faktisk er 36 år – agerer far til teenagesønnen Hawk (Kyle Allen).

Også Hugh Dancy har store sko at fylde ud. Og som i Hannibal, hvor han som seriemorderjægeren Will Graham spiller over for Mads Mikkelsen, leverer Dancy en skizofrent stresset præstation. Det ene øjeblik lærer han empati-teknikker på lydbånd, og det næste banker han en mand halvt ihjel for at beskytte misbrugeren Mary (Emma Greenwell), som er blevet forgabt i ham.

Imens giver instruktøren af de to første afsnit, Mike Cahill, serien en tilsvarende dybsindig, visuel palet.

Handlingen skrider utroligt langsomt frem, men takket være opfindsomt kameraarbejde og pittoresk lyssætning føles en scene aldrig trukket for langt ud.

Til gengæld slås serieskaber Jessica Goldberg og hendes forfatterstab lidt med at få hele afsnit bundet ordentligt sammen. Det forsøges eksempelvis gennem flashback, hvor vi ser det samme fra henholdsvis Sarah og Eddies perspektiv.

Ligesom i The Affair bliver det noget anstrengende, fordi der bliver presset en øjensynligt unødvendig kriminalfortælling ned over historien i tilføjelsen af sekt-efterforskeren Abe Gaines (Rockmond Dunbar), der tager fokus fra det komplekse trekløver.

Men hvis The Path finder sig til rette i sin kontemplative mystik og dropper de klassiske tv-dyder, kan serien gå fra en fascinerende start til at blive helt fremragende.