Biografanmeldelse
21. aug. 2013
Paranoia
Veteranerne Harrison Ford og Gary Oldman ansigt til ansigt for første gang siden Air Force One. Foto | Peter Iovino

Paranoia

Gary Oldman og Harrison Ford kommer alt for sjældent i clinch i ubehjælpsom thriller.

Af Daniel Pilgaard

Der er ingen genvej til opfyldelsen af den amerikanske drøm, lød moralen i Wall Street, hvor Charlie Sheen kastede sig ud i industrispionage.

I Paranoia går stjernen fra The Hunger Games, Liam Hemsworth, Sheen i bedene som en naiv software-designer, Adam Cassidy, der bliver tvunget ud i spionage og viklet ind i et magtspil mellem de to rivaliserende it-milliardærer, Goddard (Harrison Ford) og Wyatt (Gary Oldman).

Adam mister sit job hos Wyatt-koncernen og kvitterer ved at fyre en fest af på en eksklusiv natklub sammen med vennerne – betalt med firmakortet. Det bliver et skæbnesvangert valg, og vil han ikke en tur i spjældet for svindel, må Adam som en trojansk hest infiltrerer Goddards virksomhed, konkurrenten Eikon.

”Der er intet rigtigt eller forkert. Der er kun vindere og tabere,” argumenterer Gary Oldman med britisk accent som den kyniske rigmand, der afpresser Adam.

Goddards firma skal til at lancere en revolutionerende smartphone, som kan få værdien af Wyatts virksomhed til at styrtdykke. Adam får hurtigt etableret et luksusliv på Manhattan, så han smelter ind blandt de store kanoner hos Eikon. Det lykkes ham at få foden indenfor, og han får tre døgn til at lave en præsentation på et avanceret militærprojekt.

Desværre lider troværdigheden hurtigt et alvorligt knæk i de stort set uerfarne Jason Dean Hall og Barry Levys manuskript, ligesom instruktør Robert Luketic har svært ved at løfte spændingskurven op til et underholdende niveau. Og netop i Adams udtænkning af det komplicerede projekt bliver troværdigheden for alvor sendt til tælling. Adam og vennerne fikser den teknologiske udfordring over en øl på en bar, mens de bruger beværtningens fladskærm til at arbejde på!

Planen lykkes, og på rekordtid sidder Adam med rundt om bordet i ledelsen hos et firma, der svarer til en fiktiv udgave af Apple. Her bestrides topposten som koncernens marketingchef belejligt af en 27-årig kvinde (Emma Jennings), som Adam scorer. Så nemt som at blinke med øjnene kopierer han følsomme oplysninger fra hendes computer, mens hun er i bad.

Også denne scene er symptomatisk uspændende.

Instruktør Robert Lukatic har romantiske komedier som Blondinens hævn og The Ugly Truth på samvittigheden, og hans manglende indsigt i thriller-genrens virkemidler skinner tydeligt igennem. Man mangler en grundlæggende fornemmelse af realisme, og vi fornemmer aldrig, at der er noget faretruende på spil for Adam med hans lyssky aktiviteter hos Eikon. FBI banker på døren og advarer ham om, at Wyatts tidligere ansatte ender i ligposer, men heller ikke da Adam prøver at løbe fra livet, formår Lukatic at få adrenalinen til at pumpe.

Liam Hensworths præstation grænser til det overfladiske, og selvom han skal forestille sig at være en del af Manhattens tjekkede jetset-liv, fortsætter han bare drengerøvs-attituden.

Harrison Ford og Gary Oldman røg sidste gang på kollisionskurs med hinanden i det solide kapringsdrama Air Force One. Og Paranoia løfter sig momentvis, netop når de to veteraner endelig tørner sammen og sarkastisk sviner hinanden til med snobbet milliardær-retorik. Men det sker i sølle to sekvenser, og det er langt fra nok til at løfte filmen op fra et ubehjælpsomt dødvande.

Land:
USA / Frankrig

År:
2013

Instruktør:
Robert Luketic

Manuskript:
Jason Dean Hall, Barry Levy

Medvirkende:
Harrison Ford, Gary Oldman, Liam Hemsworth, Amber Heard, Josh Holloway

Spilletid:
92 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
22. august 2013

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
12. nov. 2015
Legend

Legend

Biografanmeldelse
25. juni 2015
The Word

The Word

Biografanmeldelse
17. juni 2015
Entourage

Entourage

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro