Biografanmeldelse
15. maj 2013
Paradis Kærlighed
En midaldrende kvinde tager på chartertur til Kenya, hvor hun sammen med andre kvinder går på jagt efter sex, i Ulrich Seidls Paradis Kærlighed. Foto | Edward Lachman/Wolfgang Thaler

Paradis Kærlighed

Christian Braad Thomsen fælder i det nye nummer af Ekko dom over Ulrich Seidls Paradis-trilogi i en stor anmeldelse. Vi bringer her et lille uddrag om den premiereaktuelle Paradis Kærlighed.

Af Christian Braad Thomsen

Egentlig havde Seidl kun planlagt at lave én film, Glaube, Liebe und Hoffnung, opkaldt efter et teaterstykke af den østrigske dramatiker Ödön von Horváth, som blev forbudt af nazisterne. Fælles for Horváth og Seidl er, at de associerer til det berømte Paulus-citat: ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.” Da Seidl imidlertid så det optagne materiale i klipperummet, mente han, at der var stof til hele tre spillefilm – og han havde ret. 

Om kærligheden fortsat er den største, sådan som den forvaltes i dag, stiller Seidl spørgsmålstegn ved i trilogiens første film, som er den dristigste. En midaldrende og let overvægtig kvinde tager på chartertur til Kenya, hvor hun sammen med andre kvinder går på jagt efter sex, som er ikke-eksisterende i deres kærlighedsløse hverdag. Og de sorte mænd stiller gerne op til lidt kærlighed for penge, for de har intet arbejde, men derimod en familie at forsørge. Og da kvinderne dermed ikke længere kan opretholde illusionen om, at det handler om kærlighed, forvandler deres længsel sig til aggressiv racisme. 

Det er en vildt hensynsløs film om sex-hungrende kvinder, der helt utvungent byder deres kroppe til med både hængepatter, hængevom og hængerøv, et syn man virkelig ikke er forvænt med for åbent kamera. Kvinderne er ikke bange for at udstille sig selv, men filmen udstiller dem faktisk ikke. Den er båret af en mærkeligt blufærdig respekt, fordi deres desperate vovemod befordres af en tragisk viden om, at det er sidste udkald. Margarethe Tiesel i hovedrollen er i Østrig en kendt teater- og tv-skuespiller, der her debuterer på film i en rolle, som gav hende årets østrigske filmpris. 

Mange gamle 1970’er-feminister har jo i dag antaget deres mødres moral, som de i deres ungdom gik til angreb på. I dag mener de, at kvinder alligevel er for umodne til at bestemme over deres egen krop, hvorfor sexkøb skal kriminaliseres, men for god ordens skyld med den mandlige sexkunde som syndebuk. Måske kan Seidls film få dem til at ændre holdning, for konsekvensen er jo, at de kvindelige sexturister, der køber sig til et længe savnet knald i Kenya mod at yde lidt ulandsbistand til gengæld, også skal straffes. Mener feministerne virkelig det?

Trailer: Paradis Kærlighed


Paradis-trilogien

I det helt nye #Ekko 61 anmelder Christian Braad Thomsen Ulrich Seidls trilogi Paradis KærlighedParadis Tro og Paradis Håb i en stor samlet anmeldelse.

Teksten her er et uddrag fra anmeldelsen i anledning af, at Paradis Kærlighed får premiere 16. maj.

Paradis Tro får premiere 11. juli.

Paradis Håb får premiere 1. august.

Land:
Østrig

År:
2012

Originaltitel:
Paradies: Liebe

Instruktør:
Ulrich Seidl

Manuskript:
Ulrich Seidl, Veronika Franz

Medvirkende:
Margarete Tiesel, Peter Kazungu, Inge Maux

Spilletid:
120 minutter

Premiere:
16. maj 2013

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
05. okt. 2022
Peter von Kant

Peter von Kant

Dvd-anmeldelse
27. feb. 2017
Born to Be Blue

Born to Be Blue

Biografanmeldelse
12. mar. 2014
Fortiden

Fortiden

Biografanmeldelse
31. juli 2013
Paradis Håb

Paradis Håb

Fra samme instruktør

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro