Only Murders in the Building – sæson 3

Filmen Knives Out havde premiere i 2019 og blev en uventet succes og revival af lystspil-krimifilm fra Hollywoods guldalder.

Sofistikerede mord med morskab og et persongalleri a la Agatha Christies whodunit. Mordgåder i lukkede rum og afgrænsede miljøer: herregården, hotellet, herskabelige steder og feudale landsbyer.

Den amerikanske komiker Steve Martin, produceren John Hoffman og Steves kollega og gode ven, canadiske Martin Short, fandt i fællesskab ud af at dreje en serie netop ud fra denne renæssance for morskabskrimien.

Det blev til kultserien Only Murders in the Building på Disney+ med premiere i 2021.

Vi er i et fashionabelt lejlighedskompleks på Woody Allens Manhattan. Steve Martin er en egoistisk, afdanket tv-skuespiller og Martin Short en excentrisk teaterinstruktør med et krukket selvværd, som har kendt bedre dage.

Undervejs bliver de makkere med den meget yngre Selena Gomez, en sanger og Disney-stjerne, som her er fornuftens stemme. Hun er den søde og seriøse ankerkvinde, som kan udpege en fjende for den aparte trio, der bliver seriens omvandrende detektivbureau.

Oprindelig mærker man sarkastisk bid i forhold til den hysterisk overvurderede true crime-genre. Tilsat glæden ved at beruse sig i krimiklassikerens raffinerede blanding af komik, kriminalitet og kakofoniske gådefuldhed.

Det er samtidig godt sat op med en fin underlægningsmusik, moderat spænding og filmisk rytme. Og det hele er orkestreret lunefuldt af de to glimrende komikere, som kan deres metier uden for meget lagkagefarce.

I anden sæson tager vi ind på Broadway for med Martin Short at sætte et stykke op sammen med gæstestjernen Shirley MacLaine. Igen et mord, og så er vi fremme ved en cliffhanger til den tredje sæson. Nu skal forrige sæsons skuespil forvandles til en fejende musical med sang og dans. Igen en tilblivelse af et show med audition, prøver og rivalisering.

Der er både økonomiske og psykologiske problemer, flirt mellem mænd og kvinder, skjulte fjender, gedulgte romancer og et politikorps, som igen er iøjefaldende øretæveindbydende.

Vi har været der før, så noget af flowet og tempoet står i stampe.

Men så er der lige Meryl Streep som gæstestjerne. Hun redder aldeles seriens redundante forestilling, hvor både Steve Martin og Martin Short kører på rutinen, og Gomez er lige ved at blive for meget med sin snusfornuftige gammelklogskab.

Meryl Streep spiller selvironisk en falleret skuespiller. Hun er bedårende syngende, skægt tårelabil og sinister morderlig. Med velfortjent selvglæde kan hun endelig få lov til at være komedienne og ikke en tragisk tudemarie.