Biografanmeldelse
18. aug. 2022
Official Competition
Den stormfulde instruktør Lola (Penélope Cruz) går op i den store filmkunst, men hun er ikke for fin til at caste Hollywood-stjernen Felix (Antonio Banderas) i sit nye drama. Foto | Manolo Pavon

Official Competition

Penélope Cruz og Antonio Banderas er i storform i vildt morsom satire over filmbranchens selvoppustede kunster-egoer og stupidt kyniske pengemænd. 

Af Lee Marshall

Vi må tænke os til Den omvendte regn, debutfilmen fra den prisbelønnede instruktør Lola Cuevas, der spilles med lydefri komiske instinkter af Penélope Cruz i den spanske branchesatire Official Competition.

Men alene titlen er så rammende – poetisk, men intetsigende – at den som en anden madeleinekage fremkalder minder om de utallige timer, filmkritikere bruger på at jage efter det forjættede mesterværk på verdens mest prestigiøse filmfestivaler.

Men hvem ved? Inden for rammerne af den argentinske duo Mariano Cohn og Gastón Duprats ofte vildt morsomme satire er det muligt, at Lolas film er et mesterværk.

Det er i hvert fald, hvad den hovedrige forretningsmand Humberto Suárez har hørt. Han ser hverken film eller læser bøger – det har han folk til – men nu hvor han er fyldt 80, har han besluttet at købe sig til den ene ting, han aldrig selv har opnået: prestige.

Så han køber rettighederne til tidens store bestseller og betaler Lola for at instruere filmatiseringen. Hun har sit selvværd fra de rosende citatannoncer til hendes film, så hvis han kan finansiere den næste, passer det hende fint.

Under deres første møde beder produceren hende kort forklare, hvad romanen Rivalerne egentlig handler om. Efter en kort, vred stilhed – Lola er udmærket klar over, at det både er en test og en magtdemonstration – giver hun efter.

Lola er stormfuld og despotisk, men også pragmatisk nok til at vide, at kunst ikke betaler sig selv. Den velkendte spænding mellem børs og katedral er en af hovedkilderne til komik i Official Competition.

En anden er begavede meta-vittigheder. Den mest åbenlyse er, at Rivalerne lige så godt kunne have været titlen på den film, vi sidder og ser, da Lola spiller sine to superstjerner ud mod hinanden.

Den latinske Hollywood-stjerne Felix spilles af den latinske Hollywood-stjerne Antonio Banderas, og den seriøse teaterskuespiller Ivan spilles af den seriøse teaterskuespiller Oscar Martínez.

Det er tydeligt, hvor meget koryfæerne nyder at tage pis på de filmbranchetyper, de må have mødt og lidt under – eller måske selv har været – gennem deres lange karriere.

Men Official Competition er også en ligefrem og lettilgængelig komedie.

Filmens ironiske vid er lige så præcist som de neomodernistiske lokaler, hvor Lola øver med sine to hovedroller. Humoren er knastør, men hver gang parodien af intellektuelle kunstfilm er ved at blive lige intellektuel og kunstnerisk nok, fyrer Cohn og Duprat en vittighed af, der får én til at snappe efter vejret.

Nogle af filmens jokes er overrumplende sketches i deres egen ret. Som en scene, hvor Ivan og hans partner lytter andægtigt til en larmende plade med performancekunst. Andre vittigheder er så herligt fladpandede, at de er tættere på stumfilm-slapstick.

Trekløveret af stjerneskuespillere har aldrig været sjovere.

Oscar Martínez er i topform i rollen som pompøs teaterlegende. I en scene ser vi ham øve en Oscar-takketale, hvor han i kunstens hellige navn afviser statuetten (en tekande).

Antonio Banderas’ Felix lever en beskyttet stjernetilværelse med sportsbiler og unge elskerinder, mest for at dulme smerten over den ene lorterolle efter den anden. Inderst inde vil han bare gerne være en god skuespiller. Og allerhelst bedre end Ivan.

Begge mænd er dybt usikre og hemmeligt fascinerede af den andens kvaliteter – berømmelse og kunstnerisk integritet. Og begge accepterer med slet skjult foragt deres instruktørs ekstreme kunstneriske metoder, såsom at indøve en scene under en gigantisk klippe, der dingler faretruende fra en kran.

Vi følger filmarbejdet fra idé til festivalpremiere. Men det er helt på sin plads, at vi aldrig ser så meget som et glimt af Rivalerne.

I Cohn og Duprats charmerende satire er det ikke kunstværket, men processen, der står for skud.

Titel:
Official Competition

Land:
Spanien, Argentina

År:
2021

Instruktør:
Mariano Cohn, Gastón Duprat

Manuskript:
Mariano Cohn, Andrés Duprat, Gastón Duprat

Medvirkende:
Penélope Cruz, Antonio Banderas, Oscar Martínez, José Luis Gómez

Spilletid:
114 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Premiere:
1. september

Ekko-snigpremiere

Kom til snigpremiere på Official Competition.

Afholdes 24. august kl. 19.30 i Empire Bio.

Køb billet her!

Få en filmgave, når du tegner abonnement på Filmmagasinet Ekko.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
18. aug. 2022
Sjovt makkerpar rister filmbranchen

Sjovt makkerpar rister filmbranchen

Ekko-event
11. aug. 2022
Stjerner i vild komedie

Snigpremiere: Stjerner i vild komedie

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
04. dec. 2025
Den nye bølge

Den nye bølge

Biografanmeldelse
28. nov. 2025
I’m Still Here

I’m Still Here

Biografanmeldelse
27. okt. 2025
Bugonia

Bugonia

Biografanmeldelse
06. mar. 2025
Svære sandheder

Svære sandheder

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten