Biografanmeldelse
01. dec. 2025
No Other Choice

Lee Byung-hun er suveræn som Man-soo, der med en falsk jobannonce lokker sine nærmeste konkurrenter i en dødelig fælde og eliminerer dem én for én.

Foto | CJ Entertainment

No Other Choice

Oldboy-instruktøren overgår næsten sig selv, når vilde billeder, stort opsatte bravurscener og tjept skiftende suspense og kulsort komik smelter sammen i et samfundskritisk mordtogt.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

At miste sit drømmejob er at få sin tilværelse rykket op med rode. Og familiefaren Man-soo har et så rosenrødt småborgerliv, at man hurtigt gruer for, hvor langt han vil gå for at beskytte det. 

Et amerikansk selskab opkøber den papirfabrik, hvor Man-soo har excelleret som mellemleder og hælder nu samtlige medarbejdere ud på gaden. Et år senere står han stadig uden arbejde, opsparingen er brugt op, børnene har fået nok af ham, og konen har taget småjobs som sekretær hos en flot, yngre tandlæge. 

Efter en ydmygende afvisning fra en tidligere ansat – hvis SoMe-perfekte mellemlederliv Man-soo har stirret sig blind og blodtørstig på – beslutter han sig for at fjerne ham og overtage hans stilling. 

For at blive drømmekandidat må han dog lokke sine nærmeste konkurrenter med en falsk jobannonce og plaffe dem én for én med sin fars gamle pistol fra Koreakrigen – en snedig plan, han klodset eksekverer. 

No Other Choice er både bidsk kapitalismekritik og sydkoreansk farce med skæve grimasser, store armbevægelser og et uforligneligt formsprog. 

Park Chan-wook brød igennem med sin nådesløse hævntrilogi, hvor midterkapitlet Oldboy står som en af 00’ernes mest velsmurte og chokerende genrefilm. Han har siden lavet den udspekulerede film noir Decision to Leave og det perverterede mesterværk The Handmaiden

Blandt sine landsmænd er han kynisk som Kim Ki-duk (Bin-jip – Tomme huse) og klassebevidst som Bong Joon-ho (Parasite), men med en sans for sindrige forviklinger og stiliserede billeder, der overgår dem begge.

Man-soos desperat klodsede mordtogt udspiller sig med mindelser om Ealing-komedien Kind Hearts and Coronets, imens ofrene udfordrer hans egen stædige omstillings-uparathed: den alkoholiserede hanrej Goo Beom-mo og den venlige Go Si-jo, der mut har sadlet om til skosælger og samtidig leder efter et nyt papirjob. 

No Other Choice er baseret på amerikanske Donald Westlakes roman, filmatiseret i 2005 med tør galgenhumor på fransk under titlen Papirmanden af grækeren Costa-Gavras, som Park Chan-wook hylder først i rulleteksterne. 

Det er en tidløs historie, men den sydkoreanske version er også en film til tiden. For her er det i sidste ende hverken sammenlægninger eller outsourcing, der er den største trussel mod middelklassens levebrød, men de hastigt fremstormende og eksistentielt foruroligende AI-robotter. 

Den pointe serveres med ond ironi som rosinen i pølseenden af en grumt skadefro, korrumperet moralfortælling. 

Man-soo mener, at han blot følger markedets morderiske logik, men det snedige manuskript føjer lag til fatalismen ved at stille spørgsmålstegn ved de valg og fravalg, han selv tager. Samtidig er Man-Soos bekymrede kone Mi-ri hele tiden på nippet til at opdage, hvad han har gang i. 

Lee Byung-hun leverer som Man-soo en komisk suveræn præstation med sit forbavsede gummiansigt og et yderst fimset overskæg. Son Ye-jin matcher ham som Mi-ri, især i en dristigt morsom scene, hvor han vil snuse til hendes trusser for at afsløre utroskab, mens hun insisterer på at tjekke hans ånde for sprut. 

Kærlighed og kontrol følges ad, og bag den forlorne familielykke træder sporene frem: en stedsøn, der stjæler mobiltelefoner, og en stum datter, som kun har en stemme gennem sin cello. 

No Other Choice er forrygende tænkt og eksekveret med vilde, opfindsomme billeder, stort opsatte bravurscener og en tjept vekslende tone mellem suspense og kulsort komik. 

Alene det modernistiske hjem, Man-soo har brugt sit liv på at bygge, og som han nu dræber for at beholde, er et filmarkitektonisk mesterstykke med dets skjulte udkigsposter og mørke krinkelkroge. Det bliver symbolet på hans maskulinitetskrise og en rammende metafor for den samfundssatire, Park Chan-wook udfolder med djævelsk præcision.

Titel:
No Other Choice

Originaltitel:
Eojjeolsuga eobsda 

Land:
Sydkorea

År:
2025 

Instruktør:
Park Chan-wook

Manuskript:
Park Chan-wook, Lee Kyoung-mi, Jahye Lee, Don McKellar

Medvirkende:
Lee Byung-hun, Son Ye-jin, Park Hee-soon, Lee Sung-min, Cha Seung-won

Spilletid:
139 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
8. januar 2026

Ekko afholder snigpremiere på en af årets bedst film.

Vi viser og præsenterer sydkoreanske Park Chan-wooks mesterlige No Other Choice.

Det sker i Empire Bio i København onsdag den 7. januar kl. 19.30.

Køb billet her.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
08. dec. 2022
Decision to Leave

Decision to Leave

Serieanmeldelse
13. dec. 2018
The Little Drummer Girl

The Little Drummer Girl

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
11. nov. 2025
Jay Kelly

Jay Kelly

Biografanmeldelse
19. okt. 2025
Frankenstein

Frankenstein

festivalanmeldelse
04. sep. 2025
The Voice of Hind Rajab

The Voice of Hind Rajab

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Nyhed
09. dec. 2025
Trumps regering brugte scene fra Druk

Trumps regering brugte scene fra Druk

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

The Abandons
Serieanmeldelse
08. dec. 2025

The Abandons

Mest læste

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

TV 2 beklager, men står fast på fyring
Nyhed
10. dec. 2025

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Trumps regering brugte scene fra Druk
Nyhed
09. dec. 2025

Trumps regering brugte scene fra Druk

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten