The Night Of

De fleste kender det nok: Man vågner dagen efter, hvad der skulle have været en sjov aften, men som nu står hen i tåge eller komplet mørke. Dernæst bliver man pludselig stillet til regnskab for diverse tåbeligheder, der fandt sted i nattens løb, men som man ingen erindring har om.

Gang din værste oplevelse med 1000, og du er stadig ikke i nærheden af den situation, som Nasir Khan (Riz Ahmed fra Nightcrawler) døjer med i HBO-miniserien The Night Of.

Naz, som han hedder blandt venner, vågner nemlig ikke op til enorme taxakvitteringer eller billeder af utroskab, men kommer omtumlet til sig selv i et fremmed køkken og opdager, at kvinden, han tilbragte natten med, ligger i soveværelset – dræbt af 22 knivstik. Aftenen før bød på rigeligt med alkohol og stoffer, så Naz ved øjensynligt lige så lidt, om han er skurken, som seerne gør.

I stedet for at gøre det rigtige og ringe til politiet følger han sit instinkt og stikker af – men bliver på grund af skæbnens ironi fanget på grund af en trafikforseelse.

Derfra bliver han smidt rundt i et ødelagt retssystem af apatiske politifolk og grådige advokater, mens han kæmper for at finde ud af, hvem han skal lytte til i fængslet for at overleve.

Allerede i den klaverbårne introsekvens bliver man suget ind i mysteriet. ´

Med stemningsfulde billeder af veje og genstande i slowmotion emmer sekvensen af andre stiliserede HBO-serier som True Detective og The Jinx. Netop en blanding af de to er ikke et helt skævt billede på The Night Of, der både er samfundsbevidst og byder på æstetisk mørke og handlingsmæssig tyngde.

En af seriens skabere og hovedforfattere, Richard Price, var blandt skrivekræfterne på The Wire. Han og medskaberen Steven Zaillian, der instruerer næsten alle afsnit, har lavet nogle af de mest troværdige karakterer på denne side af David Simons institutionsfortælling.

Naz’ advokat Jack Stone (John Turturro) er en moralsk dubiøs grib, der for pengenes skyld forsvarer kriminelle, han ved er skyldige. Men samtidig kæmper han faktisk for Naz og laver med den unge advokat Chandra (Amara Karan) det grundige opklaringsarbejde, som politiet burde have gjort.

Imens er hovedefterforskeren Box (Bill Camp) martret af et langt livs tjeneste, der har lært ham, at når alle beviserne peger på en forbryder, er det som oftest den skyldige. Fælles for dem er, at de går mindre op i, hvorvidt Naz har begået forbrydelsen eller ej, end hvordan sagen skal vinkles.

I fængslet bliver Naz venner med stedets karismatiske konge Freddie (Michael K. Williams). Men bliver han en del af det kriminelle økosystem alene for overlevelsens skyld, eller tager han faktisk rollen som ond synder på sig? Man fornemmer, at brændt barn ikke skyr ilden, men i stedet begynder at lege med den – måske en kommentar til det nedbrudte, amerikanske fængselssystem.

Endelig begynder selv de bekymrede forældre at komme i tvivl om sønnens personlighed, og det er hjerteskærende, når hans mor spørger sig selv, om hun har opfostret et dyr.

Det kan ikke skjules, at seriens rolige tempo af detaljeret grundighed kræver tålmodighed.

Til gengæld er The Night Of tålmodigheden værd, for mens man venter på svar, emmer hvert eneste billede af overskud. Frustrerende er det til gengæld, at HBO ”kun” har ladet anmeldere se syv af de i alt otte afsnit, så konklusionen altså stadig står uvis hen.

Jeg er ved at gå til i spænding. Er Naz en koldblodig morder, et uskyldigt offer eller et sted midtimellem? Ligegyldigt hvad svaret bliver, er The Night Of en af årets store tv-oplevelser, som ingen bør snyde sig selv for.