Biografanmeldelse
10. jan. 2019
The Mule
Den 90-årige krigsveteran Earl Stone (Clint Eastwood) er i økonomiske problemer og ender derfor med at smugle stoffer for et mexicansk narkokartel. Foto | Claire Folger

The Mule

Budskabet klinger hult i Clint Eastwoods udpenslende og klichétunge narkodrama.

Af Simon Johansen

Ti år er gået, siden Clint Eastwood senest agerede både hovedrolle og instruktør i en film. Det skete med den veloplagte Gran Torino, hvor den legendariske westernskuespiller elegant instruerede og spillede hovedrollen som den gnavne krigsveteran, der mener, at verden er gået af lave, men som måske stadig kan nå at ændre livssyn.

Det er en film, som ganske typisk for Eastwoods glorværdige karriere tog temaer som anger, tilgivelse og dødelighed under kærlig behandling.

Nu er Eastwood så tilbage med The Mule, der også handler om en krigsveteran og berører de samme, velkendte emner. Men desværre på en forudsigelig, udpenslende og mindre elegant måde.

På papiret mangler filmen ellers ikke noget.

The Mule baserer sig på den utrolige, men sande historie om en 90-årig blomstergartner, der på fallittens rand tager et job som narkosmugler for et mexicansk kartel. Og på den stjernebesatte rolleliste finder vi navne som Bradley Cooper, Andy Garcia, Dianne Wiest og Laurence Fishburne.

Men kombinationen af den gode historie og de dygtige skuespillere bliver ikke i denne omgang vekslet til et stærkt drama.

Det skyldes nu ikke Eastwoods instruktion, som er bundsolid. Den erfarne instruktør bygger spændingen op, efterhånden som narkosmuglingen bliver mere og mere risikabel.

Fejlen er heller ikke det flotte sydstatsunivers, hvor Eastwood pendler rundt i Texas.

Grunden er snarere, at manuskriptet er fyldt med klichéer og stereotyper og et budskab så eftertrykkeligt skåret ud i pap, at man får lyst til at råbe op til lærredet: ”Ja, vi har fattet det!”

Manuskriptforfatter Nick Schenk skrev ellers på overbevisende maner manus til Gran Torino, men denne gang får Clint Eastwood ikke meget at arbejde med.

Han gør det ellers godt, den 88-årige legende. Skrøbelig som aldrig før stavrer han omkring i sin måske sidste rolle som blomstergartneren Earl Stone.

I sit virke er Earl både charmerende og nærværende, men i privaten halter det gevaldigt. Gennem hele sit liv har han nedprioriteret sin kone og datter og er hverken dukket op til bryllupsdage, dåb eller konfirmationer. Det har resulteret i, at familien – bortset fra barnebarnet – nægter at tale med ham.

Earl øjner dog muligheden for at vinde deres kærlighed tilbage. Han kan betale barnebarnets bryllup og blive dagens mand i skysovs.

Problemet er bare, at han ikke har nogen penge.

For år tilbage troede han ikke på internettet, som nu har overtaget markedet, spoleret hans forretning og medvirket til, at hans hus er sat på tvangsauktion. Da er det, at en mexicansk-udseende mand giver ham muligheden for at tjene gode penge ved blot at sætte sig ind i sin gamle pickup-truck og køre en sportstaske med ukendt gods fra A til B.

Det er her, at ikke bare Eastwood, men også manuskriptet begynder at stavre.

Hvordan kan den gamle mand være så naiv og tro, at de hårdkogte mexicanere kun har rent mel i den sportstaske, de vil have ham til at transportere?

Ikke på noget tidspunkt reflekterer Earl over konsekvenserne af sin nye levevej, ligesom det heller aldrig står klart nøjagtigt, hvorfor han hellere vil drikke bajere med fremmede end at være med til sin datters bryllup.

Trods en solid præstation finder Eastwood aldrig nøglen til at få os til at forstå Earl, og det hjælper ikke, at filmens andre figurer er endnu fladere.

Al brod og karisma er trukket ud af Bradley Cooper i rollen som narko-agenten, der pudsigt nok også er ved at sætte familien over styr på grund af sit arbejde. Og narkokartellet med en anonym Andy Garcia i spidsen vrimler med mørklødede forbrydere, der har tatoveringer i nakken.

Til gengæld har filmen usædvanlig travlt med at hamre buskabet ind i hovedet på publikum.

”Familien er det vigtigste,” siger skiftende personer gang på gang. Og når Eastwood siger det, har han det rigtige, sårbare blik i øjnene, mens strygerne fortæller os, hvad vi skal føle.

Men fordi det er så forceret, ender budskabet med at klinge hult.

Hvis The Mule skal vise sig at blive Eastwoods sidste film, vil den stå tilbage som et hæderligt, men også forglemmeligt punktum på en enestående karriere.

Titel:
The Mule

Land:
USA

År:
2018

Instruktør:
Clint Eastwood

Manuskript:
Nick Schenk

Medvirkende:
Clint Eastwood, Bradley Cooper, Taissa Farmiga

Spilletid:
117 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
10. januar

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
20. juli 2021
De dyre piger

De dyre piger

Streaminganmeldelse
06. mar. 2021
The Capote Tapes

The Capote Tapes

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten