Mistress Dispeller

”Mistress dispeller” kan lidt vittigt oversættes til en elskerinde-uddriver. Wang Zhenxi, som den unge kvinde hedder, kiler sig ind i forhold og får med en blanding af stor menneskekundskab og et vist kvantum manipulation den utro ægtefælle og elskeren til at gå hver til sit.

Når hun har gjort sit arbejde særligt godt, føler alle, at de selv er kommet frem til sagens konklusion.

Filmen åbner med, at en kvinde, som kaldes fru Li, er ved frisøren. Uden at vide, hvordan en midaldrende kvinde i den kinesiske millionby Luoyang typisk klæder sig, får man fornemmelsen af, at hun går op i sit udseende.

Moderne klædt, tjekket hår og altid med en smuk nuance af mørkerød på læberne.

Fru Li har været gift i mange år, og sammen har parret et dejligt hjem og en halvvoksen datter. Men nu har fru Li opdaget, at hr. Li har en affære med en ung, smuk frostvareleverandør.

Li har nemlig læst hans sms’er efter i månedsvis at have undret sig over, hvorfor han gik så meget i byen efter arbejde.

I stedet for selv at konfrontere sin ægtemand ringer hun til Wang, parforholdseksorcisten, som straks lægger en plan: Over et slag badminton introduceres hr. Li til Wang, som de siger er fru Lis gode veninde.

Wang bliver hurtigt så gode venner med hr. Li, at hun både introduceres til hans elskerinde, Fei Fei, og begynder at kunne overbevise ham om at droppe hende. På samme tid instruerer Wang fru Li i, hvad hun selv kan gøre for at forbedre forholdet. Hvordan hun kan få sin mand til at have lyst til at vælge hende frem for elskerinden.

Det hele er fotograferet meget lækkert med farvemættede billeder optaget med et ofte stillestående kamera. Flere gange udnyttes lav dybdeskarphed i stedet til at skabe dynamik i den visuelle del af fortællingen.

Optagelserne ser med andre ord ud til at have været alt andet end skjulte, selv om vi kommer meget tæt på de medvirkende.

I begyndelsen nævnes der, at ikke alle har været bekendt med, hvilken film de var med i. Det virker lidt uldent, men man må samtidig indrømme, at der er kommet en meget empatisk og flot film ud af.

Man gad faktisk næsten godt se yderligere en dokumentar, hvori der bliver redegjort for Hongkong-instruktør Elizabeth Lo og hendes danske klipper og medforfatter Charlotte Munch Bengtsens arbejdsmetode.

I fortællingen om Li’ernes ægteskab er der indvævet en række små vignetter, der skildrer de mange kinesere, som drømmer om at blive gift.

Blandt disse er der kontaktannoncer hængt op på en tørresnor i en park og en kort scene fra et matchmaking-kontor. I sidstnævnte får en kvinde på 1,70 meter rådet om at tage til Beijing, hvis hun ønsker en mand, der både er høj af statur og uddannelse.

I Mistress Dispeller er ægteskabet altså et ideal, som alle tilsyneladende efterstræber. Ifølge Wang er den ugifte, der bryder ind i et ægteskab, altid den ulykkeligste part, idet man ikke går efter en gift partner, hvis man elsker sig selv tilstrækkeligt.

Det vil mange nok mene er et udsagn, der kan tåle flere nuancer, men man fornemmer også Wangs omsorg for sin klient såvel som den utro ægtefælle og elskeren.

Hendes opfattelse af ægteskabet som en hellig gral kan nok virke en smule antikveret set med vesteuropæiske briller. Men hun imponerer med sin evne til at tale med mennesker om alt fra ligegyldige hobbyer til deres dybeste hemmeligheder.

På mange måder har Mistress Dispeller den samme appel som diverse dilemma-podcasts: Der er noget vidunderligt fascinerende ved at få et indblik i autentiske menneskers hverdagsdrama.

Vi har set hundredvis af affærer på film og tv, men de virker ikke halvt så interessante som to midaldrende kineseres parforhold. Så længe vi vel at mærke får lovning på, at de her mennesker er sig selv og ikke spiller en rolle.

Selve historien er måske ikke spektakulær, men den indsigt og adgang, dokumentarholdet har fået, er bestemt bemærkelsesværdig.