Marco Polo

Tre mænd kravler hen mod en enorm mand i silkekimono. Kublai Khan troner på sin pelsklædte sæde i skyggerne, højt over de underdanige, italienske handelsmænd. Marco Polo, hans far og onkel er rejst hele vejen fra Venedig ad den farefulde handelsrute Silkevejen.

For enden af Silkevejen ligger det mægtige, mongolske kejserdømmes hovedstad, Karakorum. Det er her, Marco Polo (Lorenzo Richelmy) kryber for Kublai Khan, og det er her, Marco Polos far bytter Marco væk for et handelsfripas til Østens rigdomme og for alvor sætter gang i et fængende historisk drama om en af historiens største opdagelsesrejsende.

Den unge Marco Polo bliver efterladt som Kublai Khans eksotiske legetøj ved hoffet, alene på Mongoliets udebane. Den blinde kung-fu-ekspert Hundred Eyes (Tom Wu), der måske minder en kende for meget om Master Splinter fra Ninja Turtles, skal lære ham at klare sig ved hoffet – både med snarrådighed og flyvespark.

Netflix har givet os fængslende dramady med Orange Is the New Black og skruppelløs politiseren med House of Cards. Det meste, streaming-giganten rører ved, bliver til guld, og serieproduktionerne fra Netflix bliver da også kun større og større.

Hele 90 millioner dollars har Netflix kastet efter ti afsnit af Marco Polo. Tiltroen til, at Venedigs yndlingssøn kunne slå kløerne i seerne, har været klippefast.

Det er også værd at bemærke, at Espen Sandberg og Joachim Rønning, der herhjemme især er kendt som mændene bag de norske blockbustere Max Manus og Kon-tiki, er konceptuerende instruktører.

Mange har fejlet i forsøget på at forvandle historiens gang til episke stor-serier. Senest har Ole Bornedal fået historien om 1864 galt i halsen, da slaget om Dybbøl blev til historien om Inges kvaler og børnebørn. I udlandet er det kun til dels lykkedes at bringe Regnar Lodbrogs eventyr i den mytebefæstede Vikings ind på verdens tv-skærme. Allerbedst gik det HBO’s Rome fra 2005.

Den rimeligt ukendte Lorenzo Richelmy lægger krop til Marco Polo. Han falder i pyntedukke-kassen med en pæn, poleret præstation uden voldsom pondus.

Seriens scoop er Benedict Wong, der portrætterer Kublai Khan med en afdæmpet paranoia og alfaderlighed, og ikke mindst Chin Han (kendt fra blandt andet The Dark Knight og Captain America: The Winter Soldier), der giver den som ultra-ubehagelig, knæler-opdrættende kanslerskurk.

”Verdener vil kollidere,” lover Netflix. Og det må man sige, at de gør. Marco Polos styrke ligger i høj grad i, at man har bevæget sig uden om det stereotype.

Her er det fjerne Østen ikke lig med fyrværkeri-fetich og spisepinde. I Marco Polo oplever vi nomadelivet på de øde sletter, og de kinesiske kung-fu-æresbegreber er tilpasset de mongolske, hestebårne stammekrigere.

At man måske har skævet rigeligt til HBO’s mega-succes Game of Thrones, der har givet inspiration til hof-intriger og eksplicit nøgenhed med et Tusind og en nat-twist, er derfor til at leve med.

Marco Polo kæmper for at træde i karakter som seriens helt. Til gengæld overtager Kublai Khan rampelyset. Og han er sådan en menneskelig antihelt, der gør sig godt i serie-formatet.

Netflix’ nye skud på stammen er ikke det banebrydende værk, man kunne håbe på. Til gengæld er det velfortalt og stilsikkert håndværk. Nu mangler vi blot, at Marco Polo – en af verdenshistorien mest eventyrlystne og interessante mænd – tager de sidste skridt ud af Kublai Khans skygge.