Biografanmeldelse
13. nov. 2019
Made in Bangladesh
Med Shimu (Rikita Nandini Shimu) i spidsen kæmper de kvindelige arbejdere på deres dødsfælde af en fabrik for bedre forhold. Foto | Sabine Lancelin

Made in Bangladesh

Slagkraftigt og rørende drama viser de barske kår for kvindelige arbejdere og det chokerende misforhold i tekstilbranchen.

Af Leslie Felperin

Forfatter og instruktør Rubaiyat Hossains første film Meherjaan fra 2011 vakte både bifald og buh-råb i hjemlandet Bangladesh for kritikken af sammenfaldet mellem maskulinitet og nationalisme.

I instruktørens længe ventede anden film – efter flere succesrige kortfilm – undersøger Hossain, hvordan patriarkalske normer og korruption forstærker hinanden og træder bangladeshiske kvinder under fode.

Made in Bangladesh er en film med noget på hjerte, og instruktøren udfolder sit argument med kunstfærdig enkelthed ved at fokusere på en kvindelig tekstilfabriksarbejder (Rikita Nandini Shimu), der overbevises til at etablere en fagforening.

Intelligente, eftertænksomme Shimu – karakteren deler navn med skuespilleren – slider sig selv i laser for at betale huslejen hver måned som eneforsørger i et foreløbigt barnløst ægteskab med den dovne, men flotte Sohel (Mostafa Monwar).

Da en af hendes kolleger omkommer på deres brandfælde af en arbejdsplads og efterlader sin familie uden en skærv, begynder Shimu at føle, at der må være en bedre vej frem.

Et lykkeligt møde med den lokale ildsjæl Maya (Parvin Paru) – som ud over at tale magten ret imod har en skandaløst kort frisure – overbeviser Shimu om i smug at fotografere kvindernes kummerlige arbejdsforhold på fabrikken. Inden længe samler hun underskrifter hos sine kolleger og overtaler dem til at stå skulder mod skulder i kampen for en anstændig løn og ordentlige forhold.

Men da cheferne får nys om hendes bestræbelser, bringer det Shimus egen stilling i fare – og Sohel, der endelig har fundet et arbejde, forsøger på hjemmefronten at få hende til at kvæle revolutionen i fødslen.

Imens indleder Shimus ven Nasima en uheldig affære med chefen – en historie, der illustrerer, hvor ringe kvinder i dette samfund er stillet, og hvor uretfærdigt de behandles.

Fans af progressive Hollywood-debatfilm er lovligt undskyldt, hvis de tænker, at her er tale om et sydasiatisk remake af Norma Rae fra 1979, blot med sideplottet om sexchikane flyttet fra heltinden til en bifigur.

Det kan sagtens tænkes, at Hossain aldrig har set den, men parallellerne er til at tage og føle på.

Alligevel finder Hossains manuskript sin egen stemme, og helt afgørende føles konflikterne, som om de udspringer naturligt af hovedpersonernes indbyrdes forhold. Hver og en er produkter af tradition og omstændigheder – og samtidig reaktioner mod samme.

Og den hårdt tilkæmpede, i sidste ende opløftende slutning giver håb om, at forholdene for kvinder som Shimu måske er ved at bedres en smule.

Med sin afdæmpede realisme og stilistiske beskedenhed indskriver Made in Bangladesh sig i den sydasiatiske arthouse-tradition.

Modsat mange andre festivalhits mærker man dog tydeligt, at filmen henvender sig lige så meget til lokale kvinder som til vestlige publikummer, for hvem den næppe nogensinde bliver mere end et eksotisk indslag på programmet i den lokale kunstbiograf.

Det fortjener den ellers. Det er en slagkraftig og rørende opsummering af et globalt problem.

Rubaiyat Hossain tydeliggør stilfærdigt og uafrysteligt det chokerende misforhold mellem, hvor meget tekstilindustrien betaler for det tøj, kvinder som Shimu slider for at sy, og hvor meget de selv tjener. Bare en af de hundredvis af t-shirts, hun syr hver dag, bliver solgt i udlandet for et beløb, der svarer til hendes månedsløn.

Det er værd at huske på, næste gang du køber noget billigt kluns med den diskrete indrømmelse på vaskemærket: Made in Bangladesh.

Titel:
Made in Bangladesh

Land:
Frankrig, Bangladesh, Danmark, Portugal

År:
2019

Instruktør:
Rubaiyat Hossain

Manuskript:
Rubaiyat Hossain

Medvirkende:
Rikita Nandini Shimu, Mostafa Monwar, Novera Rahman, Parvin Paru, Mayabi Rahman

Spilletid:
95 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
14. november på Cph Pix Weekend og 28. november i danske biografer

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
24. juli 2025
All We Imagine as Light

All We Imagine as Light

Biografanmeldelse
09. sep. 2024
Kun os to

Kun os to

Biografanmeldelse
05. dec. 2023
Sparta

Sparta

Biografanmeldelse
10. juli 2023
Bror og søster

Bror og søster

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Mest læste

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Manden bag Anden
Interview
14. maj 2009

Manden bag Anden

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten