Logan Lucky

”And introducing Daniel Craig,” står der på plakaten til Steven Soderberghs Logan Lucky. Som om James Bond-stjernen var filmdebutant.

Den lille cineast-vits er set før, blandt andet i Robert Rodriguez’ Machete. Men den er meget betegnende for en film, hvor Soderbergh tydeligt har moret sig med at lege med spillefilmen igen efter en pause på fire år.

Han har både instrueret, fotograferet og klippet filmen. Muligvis har han også skrevet den? Ved filmens premiere i USA blev det diskuteret, om filmens ganske ukendte manuskriptforfatter, Rebecca Blunt, muligvis også er et Soderbergh-pseudonym.

Soderbergh debuterede i 1989 med Sex, logn og video, der vandt Guldpalmen på Cannes-festivalen og med ét slag gjorde ham til feteret arthouse-instruktør. Men siden har han været svær at sætte i bås.

Det ene øjeblik er han blockbusterinstruktør (som med Ocean’s Eleven og dens to fortsættelser), det næste laver han eksperimenterende arthouse (Bubble) eller små, stramme genrefilm (Haywire, Contagion).

Logan Lucky er Soderberghs første film siden 2013, hvor han både instruerede Behind the Candelabra og den Hitchcock-inspirerede thriller Side Effects. Samtidig meddelte han, at han ville holde pause fra spillefilmen. I denne pause har han leveret en kraftpræstation som producer, instruktør, fotograf og klipper på to fulde sæsoner af den formidable serie The Knick.

Med Logan Lucky vender han tilbage med to timers ren underholdning.

Filmen er en slags bonderøvs-version af Ocean’s Eleven – en kupkomedie befolket af kiksede hillbillies, vaneforbrydere, idiotiske YouTube-stjerner, selvoptagede racerkørere og salt of the earth-amerikanere.

Channing Tatum spiller Jimmy Logan: særdeles forhenværende football-håb med et ødelagt ben, pengeproblemer, en sød lille datter og en sur ekskone. Da han bliver fyret, beslutter han at lave et kup mod den nærliggende NASCAR-bane. Han ved præcis, hvor og hvornår man skal slå til.

Med til kuppet er hans søster Mellie og deres halvanden-armede bror Clyde (Adam Driver). Som kupholdets fjerdemand hyrer de dynamitog pengeskabseksperten Joe Bang (Daniel Craig med brintoveriltehår og tyk amerikansk dialekt).

Udfordringerne er mange. Først og fremmest sidder Joe Bang i fængsel og kan ikke slippe ud, før kuppet skal finde sted. Desuden er der ikke tale om den mest intelligente flok forbrydere, og da planen må rykkes frem, går der mild panik i sagerne.

I en tid, hvor hypede event-film kommer som perler på en snor, er Logan Lucky en lille film. Den er lavet med Soderberghs sædvanlige stilmæssige elegance. Men det er også en løs og lidt sjoskende film, der ikke er helt så sjov, som den selv tror. Den komiske grundidé er, at dumme bonderøve er skægge i sig selv.

De fleste af karaktererne er rene karikaturer.

Der er noget grundlæggende elskeligt over Channing Tatum, som han sejler igennem her. Hans Jimmy Logan er måske ikke klog, men han har et godt hjerte, og han er snu. Som hans bror, hvis halve arm er en løbende joke filmen igennem, er Adam Driver overbevisende tung og dum. Daniel Craig har aldrig tilføjet James Bond særlig meget humor, men som sprængstofeksperten Bang er han skæg.

Seth MacFarlanes birolle som ækel britisk energidrik-mogul og internet-fjols er dog decideret mærkværdig. Det ligner en Family Guy-vits, der er pustet hårdere op, end den kan bære.

Soderbergh anno 2017 er en solid, uprætentiøs Hollywoodhåndværker af den gamle skole. Som fotograf har han et sikkert øje for billedkomposition og fortælleøkonomi, og han er en særdeles dygtig klipper.

Logan Lucky er ikke noget mesterværk. Men den fungerer fint som den lille, sjove kupkomedie, den ønsker at være. Hverken mere eller mindre.