Limetown

Et hemmeligt, underjordisk tunnelsystem. Massegrave med grise. Spor fra en henrettelse og mennesketomme huse med voldsomme ridser i gulvet.

”Det virker som en kirkegård uden lig,” siger en journalist om den øde by Limetown, der er omdrejningspunktet for sci-fi-serien af samme navn.

Det er mystisk, mærkeligt og makabert, når serien følger radiojournalisten Lia Haddock (Jessica Biel), som efter femten år stadig forsøger at opklare en tragedie i byen, hvis indbyggere pludselig forsvandt sporløst.

Både politiet og offentligheden har efterhånden opgivet den uforklarlige katastrofe. Men Lia bærer på en personlig sorg over tabet af sin elskede onkel, som boede i byen. Og det bliver nærmest en besættelse for hende at finde frem til sandheden og vise, at de forsvundne indbyggere ikke er blevet glemt.

Som serien skrider frem, kommer vi sammen med Lia bid for bid tættere på en mystisk og brutal sandhed. For hvad har byens store forskningsanlæg og førende videnskabsfolk med det hele at gøre?

Limetown er baseret på en populær podcast, og overførslen fra lydformatet er særdeles vellykket.

Afsnittene er bygget op omkring Lias interviews med folk, der på forskellig vis har forbindelse til hændelsen i Limetown. Serien er derfor drevet af deres beretninger fra byen, og de er til tider akkompagneret af flashbacks fra begivenhederne, som de beretter dem.

Men også i de tilfælde, hvor vi blot må lytte til deres historie uden billeder, er fortælleevnerne fængende og dragende, så vi fornemmer hver en detalje. Særligt indtryk gør en makaber beretning af en mand, der tilstår drabet på tre små piger, som han lod brænde inde i en lade.

Man kan ikke undgå at få ubehagelige, nærmest kvalmende billeder på nethinden, mens han fortæller om brændt kød og små piger, der desperat skriger.

Der ulmer konstant en grusom ondskab i serien.

Jessica Biel gør det fremragende som den vedholdende journalist, der med sin båndoptager evigt klistret til hånden nægter at lade sig kue. Hun fortsætter sin rapportering uden at overgive sig til frygten, selv om hun får trusler, og kilder dræbes.

”Hvis der er nogle, som gør modstand, må det betyde, at jeg kommer tættere på,” siger Lia.

Samtidig kæmper hun en konstant kamp i bearbejdelsen af sin egen sorg over tabet af onklen.

Vi mærker tydeligt hendes pres og frustrationer, når hun skriger ind i puden eller lader tårerne løbe ned ad kinderne. Men selv i situationer, hvor hun bryder helt sammen, har hun stadig et målrettet, køligt blik, som gør, at man aldrig er i tvivl om, at hun vil følge historien til dørs.

Serien stiller dog også spørgsmålstegn ved, om det er af egoistiske grunde, Lia bliver ved med at grave. Det skaber ubehagelige eftervirkninger, men må sandheden frem uanset hvad?

Limetown bliver således også en fortælling om, hvor langt man er villig til at gå for at finde sandheden. Hvad kan man moralsk tillade sig, og hvad vil man ofre for at nå målet?

Desværre slutter serien ikke så stærkt, som den lægger fra land.

Det kan hænge sammen med, at man tilsyneladende havde forventninger om en sæson to. Den ser dog ikke ud til at blive til noget, hvilket er en skam.

Ikke desto mindre er Limetown en intens og nervepirrende oplevelse, som holder én klistret til skærmen hele vejen igennem.