Limboland – sæson 2

Freja er rastløs under Jakob på lagnerne. Hun stønner falsk, og øjnene flakker. Kedsomhed sidder som en kløe under huden, indtil hun rejser sig op i sengen.

”Vil du knalde mig med din store pik?” siger hun prøvende, som om hun håber, at hans lyst kan vandre over i hende.

”Det kan jeg ikke, når dit ansigt er så grimt,” svarer han, tager en stor pude og klemmer den over Freja, der til sin egen store overraskelse for første gang i seriens mange eskapader faktisk nyder lagengymnastikken.

I anden sæson af Limboland lægger Freja (Frederikke Dahl Hansen) an på stort alle de mænd, der er i nærheden. Til sin bedste venindes fødselsdag. Til samfundstjenesten. Til venindens mors bryllup.

Hun snor ikke bare mændene om sin lillefinger. De bider slet og ret på den som fisk og giver først slip igen, når hun eftertrykkeligt har knust deres hjerte.

Man får ikke indtrykket af, at Freja er ond. Eller overdrevent narcissistisk, selv om hun uden tvivl har nogen af trækkene. Snarere er hun søgende. Hun leder efter én, der kan tage kontrollen.

I de otte afsnit følger vi Freja og Jakob (Christoffer Hvidberg Rønje) se længselsfuldt efter hinanden, mens de mumlende og vrøvlende forsøger at spille cool.

De tre forkælede veninder i Limboland har det ikke nemt, heller ikke i anden sæson, hvor voksenlivet er rykket tættere på. De er stadigvæk ude af stand til at styre deres impulser, og det gør dem ikke videre sympatiske, men bestemt interessante.

Influenceren Katrine (Emma Sehested Høeg) har slettet sin Instagram-konto og er blevet SoMe-redaktør på et lille medie. Nu er hun smaskforelsket i sin smukke chef (Cyron Melville), der i parentes bemærket er nybagt far.

Nadja (Angela Bundalovic) dater den pusher, som skaffer hende ritalin til at klare presset på medicinstudiet, og Freja er efter samfundstjeneste totalt bankerot og må stjæle sin naturvin i Føtex.

Som med virkelighedens venindeskaber bruger og misbruger kvinderne hinanden for at komme frem og holde sammen på sig selv i tilværelsen.

Som da Freja til Katrines mors bryllups ikke får fyret bryllupsfotografen Glenn, selv om han vil tage nøgenbilleder af Katrine. Han har nemlig tilbudt Freja et job. Katrine sender ham hjem fra brylluppet, men Paprika Steens mor fra Helvede svarer igen ved at hænge Katrine ud foran hele bryllupsforsamlingen som barnet, der skuffede.

Nu står de jo uden bryllupsfotograf.

Få sekunder senere træder Freja på scenen og synger en kærlighedssang for gæsterne, men man ved, den er rettet mod Katrine.

Livet er ikke særligt rummeligt for jeg-generationen. På den snævre plads skal det massive ego, veninderne, familien og kæresterne være på samme tid.

Derfor gnider det hele sig imod hinanden i livets lille kasse, og det skaber en faretruende friktion, så man indimellem bliver bange for, at det kan futte af.

Ungdommens sprængfarlighed fanger Rikke Louise Skjødt på kornet. Desværre tabes historiens tråde undervejs og ligger spredt ud som konfetti-strimlerne efter en af seriens mange fester.

Der lægges i kakkelovnen til en tredje sæson. Den vil jeg glæde mig til. Ligesom pigerne i forbilledet Girls rev sig fri af jeg-pælen takket være moderskabet, formår Rikke Louise Schjødt forhåbentlig også at løfte sit glimrende generationsportræt til et livsportræt.