Serieanmeldelse
04. mar. 2018
Liberty – afsnit 2
Unge Christian (Anton Hjejle) bliver populær på den afrikanske natklub Liberty, da han kommer med musik, som han har taget med fra hjemlandet. Foto | Aske Foss

Liberty – afsnit 2

DR skruer i andet afsnit op for det Strindberg’ske drama, men klichéer er stadigvæk junglens lianer, som alle svinger sig hæmningsløst i.

Af Bo Tao Michaëlis

Sidst vi var på diskoteket Liberty og omegn, mistede den sympatiske danske sygeplejerske Kirsten i en meget afrikansk trafikulykke sin spæde datter. Den sleske, svenske kapitalist Jonas var ved at blive kigget efter i møtrikker, søm og skruer, om nu hjemlandets bistandshjælp gik til andet end gin og tonic, sex og hor.

Her i andet afsnit kører vi i samme spor, men måske lidt mere Strindberg’sk end i andre film om hvid hedonisme i Afrika.

Traurige Kirsten isolerer sig selv mere og mere fra sin mand Niels i sit sorgarbejde, som kræver sex udefra. Det er stedets løve og alfahan, Leon, som med følsomme, engelske vokaler og varsomme hænder bløde som smør boller mere som et trøstende bolsje end hidsig frem og tilbage fra væg til væg.

Hyggelige, nørdede og ideligt piberygende og velmenende Niels kryber til korset i forhold til den forsvundne bomuld og de bitre bønder, som ikke vil ham det godt, fordi han ikke forstår regionen og dens primitive hierarki. Så han kysser den samfundsmæssige korruption hos politiet, den eneste frelser, der kan få noget til at virke eller komme videre i den nordiske godhedsindustri.

Heldigvis nikkes der forstående fra tilsendte repræsentanter for nordisk velvilje og velstand.

I Afrika med det mørke hjerte og den dunkle mystik er alt sinistert, suggestivt og sensuelt som et lækkert mareridt, man gerne vil vågne fra og måske alligevel blive lidt længere i.

Hvor skal vi hen?

Ned i vores egne gedulgte lyster, hvor alt smelter til bobler, brunst og barm i den store erotiske gryde, som den hvide kultur har lagt låg på siden tidernes og kristendommens morgen. Inde i junglen opløses den hvide mands kultur og viser sig at være af stamme stof som kviksølv i stedet for det pure guld, vi kender hjemmefra som sømmelig kærlighed i et folkehjem, hvor hver tager sin tørn og høster sin løn derfor.

Det er netop denne ældgamle, europæiske dæmonisering af Afrika, som fortsætter i andet afsnit af DR’s serie over Jakob Ejersbos trilogi om hvide skandinaver i sorthedens kontinent.

Serien forudsætter som så megen litteratur og mange film og serier, at Afrika alligevel for os hjemme i København, Oslo og Stockholm er en dunkel gåde iblandet skrækken for anderledes mennesker og sæder.

Samtidig er serien tintet af Tarzan-bøger om ædle og ækle indfødte. De er enten solidarisk trofaste som et tov spundet af Randers reb og anden jysk redelighed eller lede, omskiftelige terrorister, der kun holder fred med de hvide, så længe det er opportunt.

Det klæder serien, at tempoet er sat lidt ned, og den neurotiske instruktion har fået lidt valium. Den unge skuespiller Anton Hjejle er blevet lidt mindre anonym som Christian, der skal blive voksen og følsom blandt voksne, der opfører sig infantilt og imperialistisk i egen dilettantteater, hvor man opfører scener ud af et skandinavisk ægteskab.

Samtidig konfronteres Christian med den hvide, smukke unge kvinde, der oser af sex på silkelagner uden vrang og nætter uden ende.

Klichéer er junglens lianer, i hvilke alle svinger sig hæmningsløst og heftigt.

Muligvis er det mig, som har en faible for Connie Nielsen, men hun leverer varen som den stærke mama Katrina blandt mænd med samme marv og rygrad som sardin i olien.

Sofie Gråbøl følger trop. Igen er hun skidegod som sygeplejersken Kirsten, der har låst sig inde i sit sorgarbejdes kammer og definitivt smidt nøglen til sit hjerte væk.

Serien mangler stadigvæk historicitet. Hvornår foregår løjerne? Hvor er vi tidsmæssigt og historisk henne? Skal vi være kritiske på vor egen velgørenheds vegne eller bare sætte os tilbage i sofaen og se molevitten som et kulørt melodrama?

Det er underholdende, men hvad er meningen?

Titel:
Liberty

Land:
Danmark

År:
2018

Serieskaber:
Asger Leth

Medvirkende:
Connie Nielsen, Carsten Bjørnlund, Sofie Gråbøl, Charlie Karumi, Magnus Krepper, Anton Hjejle

Spilletid:
Fem afsnit af 60 minutter

Anmeldelse:
Andet afsnit

Premiere:
4. marts på DR1

Relevante artikler

Serieanmeldelse
25. feb. 2018
Liberty – afsnit 1

Liberty – afsnit 1

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
10. dec. 2025
Mand op

Mand op

Serieanmeldelse
08. dec. 2025
The Abandons

The Abandons

Biografanmeldelse
05. dec. 2025
Eternity

Eternity

Serieanmeldelse
01. dec. 2025
Tak for ingenting

Tak for ingenting

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten