Anmeldelser I kategorien: Tv-anmeldelse

Den britiske stjernes komik bliver brugt som bevis imod ham selv i dokumentar, der effektivt udstiller hans overgreb og frastødende behandling af kvinder.

Personlige beretninger fra togulykken for to år siden vidner om menneskers håndtering af krisesituationer, men rekonstruktionerne støjer.

DR-dokumentar om behandlingen af en syrisk familie er et chokerende lærestykke i, at der i det politikorps, de fleste af os elsker og respekterer, findes nogle dumme svin.

Forfatterne bag Rejseholdet – Peter Thorsboe og Mai Brostrøm – rammer ved siden af med klichéfyldt, svensk krimiserie, der er kvælende politisk korrekt.

Solbeskinnet Netflix-serie fra Los Angeles er charmerende afslappet, men kan ikke beslutte sig for, om den vil være sjov eller alvorlig.

Forfriskende moderne periodedrama om slaveflugt er underholdende melodramatisk såvel som voldsomt realistisk.

Marvel og Netflix rammer igen plet. Første halvdel af sæsonen er tv-kunst, der med nye personer sætter spørgsmålstegn ved den blinde superhelts selvtægt.

Sidste sæson af Downton Abbey er en rosenrød omgang, men med så mange elskede personer ville andet faktisk også være ubærligt.

Dragende tv-udgave af Steven Soderberghs film er vedkommende sexet, men også langt mere dybsindig og gennemført end forlægget.

Den falmede kultkomiker Andrew Dice Clay lægger hjertet og nosserne på blokken i selvbiografisk serie, der savner lidt til hjernen.

Susanne Bier debuterer som international tv-instruktør med en spionserie, der er mere lækker end dyb.

At sende Parkinsons-ramte og deres pårørende på en solferie til Mallorca, lyder nærmest desperat, men det er oplysende og rørende godt tv.

Herligt profane spydigheder går hånd i hånd med løsthumoristiske mærkværdigheder i den digitale tidsalders skarpeste komedieserie.

TV 2’s livsstilskrimi Dicte er lige så spændende som en sofa fra Ikea, mener Bo Tao Michaëlis.

Emmy-vinderen Veep er den ubestridte mester i politisk satire, og femte sæson fortsætter i overlegen stil og tårnhøjt tempo.

Hiding in the open – Jørgen Leth gemmer sig ved at vende sig selv på vrangen, så man ser og ser, men faktisk ikke kan se ham alligevel.